Udland

Øjenvidne i Halle: Manden bag mig må være død - jeg gemte mig

Fabrizio Bensch/Reuters
Tre øjenvidner til angrebet i Halle fortæller, at angrebsmanden var svært bevæbnet og agerede professionelt.

I den østtyske by Halle så Max Privorotzki fra synagogens overvågningskamera en svært bevæbnet mand med stålhjelm og riffel skyde mod døren for at komme ind.

Manden, der stod på den anden side af døren, dræbte onsdag to personer og sårede yderligere to i byen.

Det lykkedes dog ikke for ham at trænge ind i synagogen, hvor mellem 70 og 80 mennesker var samlet i forbindelse med den jødiske forsoningsdag Yom Kippur.

- Manden så ud, som om han var fra specialstyrken. Men vores døre holdt stand, siger Max Privorotzki, der er formand for den jødiske menighed i Halle, ifølge AFP.

Efter manden havde forsøgt at trænge ind i synagogen, prøvede han at skyde porten til en jødisk kirkegård åben.

- Vi barrikaderede vores døre indefra og ventede på politiet. I mellemtiden fortsatte vi vores gudstjeneste, siger Max Privorotzki.

600 meter fra synagogen sad Conrad Roessler på en tyrkisk restaurant. Han så "en mand iført hjelm og militæruniform" smide en granat mod restauranten.

- Granaten ramte døren og eksploderede, siger Conrad Roessler ifølge AFP.

- (Gerningsmanden) skød mindst én gang mod stedet - manden bag mig må være død. Jeg gemte mig på toilettet og låste døren.

Restaurantens ejer, Rifat Tekin, så også manden, der gik til angreb i Halle. Han beskriver gerningsmanden som en kynisk professionel.

- Han var stille, stille som en professionel. Måske har han gjort det mange gange. Som mig, når jeg laver en kebab - han gjorde det som en professionel, siger Rifat Tekin ifølge AFP.

En person er efter angrebet anholdt. Politiet mener, at han har været alene om angrebet.

Kilder fortæller til det tyske nyhedsbureau dpa, at gerningsmanden er en 27-årig tysk mand med rødder i det ekstreme højrefløjsmiljø i Tyskland.

Gerningsmanden filmede sit angreb og livestreamede det på hjemmesiden Twitch.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Annonce