Holstebro

24-årige Frederik sælger græskar: - Jeg har haft det som hobby siden jeg var seks år gammel

- Regner man timelønnen ud, skulle man nok finde noget andet at lave, men det er sjovt, og det er derfor, jeg gør det, fortæller frederik Gaarden. Foto: Morten Stricker
Frederik Gaarden har græskardyrkning som hobby. Det har han haft siden han var helt lille. I år er første år, han dyrker afgrøden i Vestjylland.

Vind: Man skal nærmest være blind, hvis man som bilist på Skjernvej, ikke har set de tusindvis af pang-farvede græskar, der lyser et lille markstykke op - der, hvor Skjernvej møder Agerfeldtvej, sydøst for Vind.

Placeringen er helt bevidst. For der skulle gerne gro sig en lyst fast til at komme ud og selv-plukke græskarene blandt de bilister, der dagligt kører forbi marken.

Det har 24-årige Frederik Gaarden håbet på, siden han i april lagde 30 forskellige sorter i jorden - med henblik på årets Halloween-salg. Og noget tyder på, at vestjyderne har taget pluk-selv græskarrene til sig.

- Der var vel 7000 græskar, da jeg åbnede for salget den 10. september. Og nu er der måske 2000 tilbage, siger Frederik Gaarden.

Den 24-årige græskar-sælger kommer oprindeligt fra Horsens-området, men fik for halvandet år siden arbejde som fodermester på kvæggården Voldsted ved Vind.

Siden han var helt lille, har han plantet græskar:

- Jeg har haft det som hobby siden jeg var seks år gammel, hvor jeg fik min første køkkenhave af mine forældre, siger han.

Først havde han to kvadratmeter, da han blev syv udvidede han til ti kvadratmeter, så 20. Sådan gik det i nogle år.

- I starten solgte jeg bare grøntsagerne til mine forældre. Men for otte år siden, havde jeg for meget til, at vi selv kunne nå at spise det, og så begyndte jeg at sælge kartofler ved vejen, siger han.

For tre år siden startede han op med pluk-selv græskar - på fire marker, som han lejede af landmænd i Horsens-området. Der var 4000 kvadratmeter hvert sted. Alle markerne lå ud til en stor vej - med en lille sidevej man kunne holde ind og parkere på.

- Men da jeg så fik arbejde heroppe, blev det for meget at have fire marker. Så jeg slog dem sammen til én stor på halvanden hektar, siger han og tilføjer:

- Og i år skulle vi så se, om vi også kunne sælge græskar til vestjyderne, siger han.

Annonce
Den 24-årige græskar-sælger kommer oprindeligt fra Horsens-området, men fik for halvandet år siden arbejde som fodermester på kvæggården Voldsted ved Vind. Foto: Morten Stricker

Udfordringen

Det lader indtil videre med at være lykkes ret godt. Så godt, at han planlægger at udvide marken, som han har lejet af sin nuværende arbejdsgiver til næste år, så den bliver en halv gang større.

Det er nu ellers ingen guldgrube, for græskarrene egner sig ikke til de kolde danske forhold. Og der er mange arbejdstimer i at holde marken:

- Når de skal renses og plukkes, bruger jeg alt min fritid på det. Det er en besværlig afgrøde. Men det er også udfordringen i det, der gør det sjovt og de er rigtig flotte at gå og plukke, siger han og tilføjer:

- Regner man timelønnen ud, skulle man nok finde noget andet at lave, men det er sjovt, og det er derfor, jeg gør det. Og så er det jo en afgrøde, som er ret egnet til pluk-selv, siger han.

- Der var vel 7000 græskar, da jeg åbnede for salget den 10. september. Og nu er der måske 2000 tilbage, siger Frederik Gaarden.Foto: Morten Stricker
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce