Mærkedage

90-årig mod nye mål

Finn Fut Christiansen efter velgennemført løb i Bruxelles Maraton i 2011. I dag fylder den ihærdige motionist 90 år. Arkivfoto: Morten Stricker
Finn FUT Kristiansen fra Ulfborg fylder 90 år i dag. Det næste store mål er at gennemføre Eremitageløbet i selskab med barn, barnebarn og oldebarn.

Ulfborg: Finn FUT Kristiansen holder meget af motion. Og han har ingen planer om at stoppe, så længe det er muligt at kombinere gang og løb. Han er kendt som manden, der ofte kommer sidst over målstregen ved de lokale motionsløb. Men det slår ham ikke ud. Han holder af fællesskabet og de mange oplevelser, som motionen giver ham.

Om han tager sig en hel fridag på sin 90-års fødselsdag, er et godt spørgsmål. Sikkert er det i hvert fald, at han er bag startsnoren, når der søndag den 6. oktober afholdes Eremitageløb nord for København.

Den 90-årige løber bliver med stor sandsynlighed en af de sidste deltagere i mål, men det betyder ikke meget for ham. Langt større er det, at han er i stand til at gennemføre de 13 kilometer i kuperet terræn i selskab med dele af sin familie. Tre generationer stiller op sammen med oldefar Finn i front. Løbet i Dyrehaven har haft besøg mange gange af løberen fra Ulfborg, der oprindelig kommer fra Sjælland.

Navnet FUT stammer fra den tid, han var ansat i Søværnet og underviste i fysisk uddannelse og træning. I dag bor han med samleveren Ruth i Ulfborg.

Løb har altid været en del af fødselarens liv. Han gennemførte maraton til langt op i 80'erne. Blandt andet i Rom, Athen og Berlin. Han holder stadig meget af den klassiske distance på 42 kilometer, men alderen gør trods alt, at han ikke længere kan nå det inden for den almindelige tidsgrænse.

Men det har ikke forhindret ham i at nå de 42 kilometer. I foråret var han med Dagbladets Avis-maraton i Wien, hvor han ikke stillede til start, men han nåede op på de 42 kilometer rundt i dagene som turist i den østrigske hovedstad. I maj nåede han igen de 42 kilometer, da han stilledede op ved Stafet for Livet i Holstebro, hvor han gjorde en ekstra indsats for at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse. Han nåede med en dygtig sponsorindpiskers hjælp op på 80.000 kroner.

Fødselaren bruger også meget tid på at følge med i den almindelige samfundsdebat. Han læser flere aviser og er klar med en holdning til de vigtige samfundsspørgsmål - både lokalt og nationalt. Han sætter også en ære i at hjælpe andre. I mange år var han frivillig hjælper på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande.

Fødselaren er klar til at sætte sig nye mål.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Annonce