Alarm 112

Anklager: Ny dna-test afliver påstand om hybridulv

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Genetisk undersøgelse slår ifølge anklager fast, at Mourits Troldtoft skød og dræbte en ulv af ren race.

Det var ikke en blanding af en hund og en ulv, der 16. april 2018 blev skudt på en mark ved Ulfborg. Det var en fredet ulv.

Det slår en supplerende dna-undersøgelse fra det tyske Senckenberg Research Institute fast.

- Analysen viser, at der er tale om prøver fra en hunulv uden tegn på dna fra hund, lyder konklusionen ifølge specialanklager Ulrik Panduro.

Vestre Landsret har mandag taget fat på ankesagen om drabet på ulven.

Sagens hovedperson, Mourits Troldtoft, blev for et år siden idømt 40 dages betinget fængsel for at have skudt den et år gamle hunulv med kodenavnet GW923F.

Dommen blev anket af både Mourits Troldtoft og anklagemyndigheden.

Den 67-årige vestjyde forklarede i byretten, at han mistænkte det dræbte dyr for at være en en blanding mellem en ulv og hund, en såkaldt hybridulv.

Det gjorde han ud fra dyrets adfærd. Det udviste ifølge Troldtoft ikke den skyhed over for mennesker, som en rigtig ulv ville gøre.

Dyret blev skudt, da det befandt sig på en mark, hvor Mourits Troldtofts søn var i færd med at pløje marken på sin traktor.

Uenigheden om dyrets genetiske ophav fik anklagemyndigheden til at bede om supplerende dna-undersøgelser.

Det er resultatet heraf, der mandag formiddag er blevet dokumenteret i landsretten.

Anklageren har ved sagens indledning oplyst, at han går efter en skærpelse af dommen fra byretten.

Han vil både have straffen hævet og frakendt manden retten til at have jagttegn.

Hvor meget han vil have straffen skærpet til, har Ulrik Panduro endnu ikke udtalt sig om.

Drab på en fredet dyreart kan straffes med bøde eller fængsel i op til to år.

Der er indkaldt fire vidner ved sagens behandling i landsretten. Det er anmelderen, den tiltaltes søn, en biolog og en forskningschef fra Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Retten ventes at afgøre sagen på onsdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Annonce