Danmark

Betalt om 13 år: Storebæltsbroen sætter rekord

Storebæltsbroen satte trafikrekord i august i år, men både lastbiltrafikken og bustrafikken over broen faldt sammenlignet med august sidste år. Arkivfoto: Michael Bager
August satte rekord for trafikken over Storebælt, selvom der kørte færre lastbiler og busser over broen sammenlignet med august sidste år.

August blev en rekordmåned for trafikken over Storebæltsbroen. Den tidligere rekord, som blev sat i august sidste år, var på 1.283.225 køretøjer, og i år blev den forhøjet med 4490, så rekordmånedens trafiktal endte på 1.287.745 køretøjer.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

De fem største trafiktal på Storebælt er alle blevet målt i sommermåneder i de seneste tre år. I august sidste år blev den hidtidige rekord således sat med 1.283.255 køretøjer - et tal, der var vokset med næsten 30.000 i forhold til august 2017.

Rekorden i august i år vidner derfor også om en noget mere beskeden vækst i trafikken, konstaterer Camilla Rif Brems, analysechef i Sund & Bælt.

- Det er særligt personbilerne, som med en beskeden vækst på 0,5 procent trækker den samlede trafikvækst for måneden ned. Der er ikke nogen enkeltstående begivenhed eller forklaring på den lavere vækst, da trafikken over hele måneden har svaret til niveauet sidste år, siger hun i en pressemeddelelse.

Sammenlignet med august 2018 kørte 1,2 procent færre lastbiler og 10,5 procent færre busser over Storebæltsbroen i august i år. Faldet i lastbiltrafikken skyldes ifølge Camilla Rif Brems, at august i år havde en hverdag mindre end august sidste år.

- Og da flere lastbiler kører over broen på hverdage, kan det ses på trafiktallene. Hvad angår bustrafikken, har der siden februar været et generelt fald i bustrafikken på Storebælt, hvilket til dels kan tilskrives færre afgange i fjernbustrafikken, siger hun.

Storebæltsbroen set fra Fynsværkets 235 meter høje skorsten i Odense. Broen kan ifølge Sund & Bælts halvårsrapport være betalt i 2032. Arkivfoto: Michael Bager.

Broen kan være betalt i 2032

Samlet steg indtægterne fra vejtrafikken over Storebælt tre procent i de første seks måneder af i år sammenlignet med samme periode sidste år. Det oplyste Sund & Bælt i sin halvårsrapport i slutningen af august.

Trafikken af personbiler voksede 3,2 procent, og lastbiltrafikken øgedes med 2,1 procent i det første halvår af 2019.

Anderledes gik det for jernbanetrafikken, som gav Sund & Bælt færre indtægter i årets første seks måneder. Årsagen er ifølge halvårsrapporten, at færre rejste med DSB over Storebælt på grund af forårets omfattende sporarbejder ved Ringsted og på skinnerne over Storebælt i påsken.

Den rentebærende nettogæld for A/S Storebælt var efter årets første seks måneder 20,6 milliarder kroner, og tilbagebetalingstiden for broen er nu 34 år, regnet fra åbningen af Storebæltsforbindelsen. Det vil sige, at broen kan være betalt i 2032, oplyser Sund & Bælt.

Østbroen tæt befolket af cyklister og fodgængere under "Åben Bro"-arrangementet i forbindelse med åbningen i 27. april 1998. Foto: Søren Steffen/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klar til kamp

Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Annonce