Struer

Budgetforlig lige om hjørnet

Personalet fra akutafsnittet i Voldgade må vente med at få afklaret, om byrådet vil gennemføre en besparelse på en million kroner i 2020 og lidt over 2,4 millioner kroner de efterfølgende tre år ved at reducere antallet af akutpladser på plejecentret i Voldgade fra 15 til otte. Arkivfoto:
Tilhørerne til byrådsmødet tirsdag aften måtte gå hjem uden at få afklaret, om de var købt eller solgt.

Struer: Byrådet i Struer Kommune måtte tirsdag aften udsætte en debat om det kommunale budget for 2020.

Som borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) kunne indlede med at forklare de mange tilhørere, som blandt andet var mødt op til byrådsmødet for at høre, hvordan politikerne stiller sig til et forslag om en større besparelse på akutafsnittet, var processen blevet forsinket på grund Folketingsvalget.

- Normalt ville vi have fået en udmelding om rammerne for den kommunale økonomi inden sommerferien. Nu kunne den nye regering og Kommunernes Landsforening først nå frem til en aftale her efter sommerferien, forklarede Niels Viggo Lynghøj.

Tilhørerne kunne derfor heller ikke få afklaret, om de var købt eller solgt.

Forhandlingerne om det kommunale budget fortætter i dag, og der er stadigvæk detaljer, der skal forhandles på plads.

- Men vi skriver på en forligstekst, fortalte Niels Viggo Lynghøj med en forventning om at kunne have et budget klar til godkendelse på et møde i økonomi-, erhvervs- og bosætningsudvalget 23. oktober, så det kan blive endeligt godkendt af byrådet inden tidsfristen 5. november.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce