Holstebro

Byggeboom med 400 nye huse i østbyen

De seneste seks år er der bygget mange huse i Hornshøj Øst på arealer, som kommunen har udstykket. Men nu er tre private firmaer på vej med hele 400 grunde og huse i området mellem Mejrup og Hornshøj. Arkivfoto: Morten Stricker
Tre firmaer er på vej med byggegrunde til over 400 boliger i området mellem Hornshøj og Mejrup, og dermed tager private firmaer et stort skridt ind i et marked med udstykninger i Holstebro-området, som kommunen hidtil har domineret.

Hornshøj/MEJRUP: Private firmaer vil udstykke masser af nye byggegrunde i Holstebros nærmeste opland den nærmeste fremtid - og især mellem Hornshøj og Mejrup.

Senest har firmaet Klimahuse købt et areal på seks hektar ved Mosebyvej, og Ikast-firmaet går snart i gang med at byggemodne området, så der kan bygges 45 parcelhuse og 12 rækkehuse.

- Vi har længe ligget på lur efter et areal omkring Holstebro, hvor vi kan bygge nogle huse, siger Claus Keld Hansen, medejer af Klimahuse, som især har bygget huse på Sjælland de senere år.

- Men nu er der så meget gang i byggeriet i Herning-Ikast og Holstebro-området, at det også er attraktivt, siger Claus Keld Hansen, der forventer at have grunde klar til foråret, så de kan bebygges med et hus fra Klimahuse - eller et hus fra en af konkurrenterne.

I Hornshøj er der også en anden stor udstykning på vej - nemlig ved den gammel tyrestation på Mosebyvej, som i dag er ejet af et Viborg-firma. Lokalplanen giver mulighed for at bygge 179 række- og dobbelthuse samt 45 parcelhuse. Parcelhusgrundene er sat til salg, men området er endnu ikke byggemodnet.

Det samme gælder for et område i Mejrup Vest blot to kilometer væk, hvor Atra Arkitekter står bag et projekt med cirka 130 boliger og heraf 100 kæde- og dobbelthuse. Her er lokalplanen endnu ikke godkendt, men de 30 parcelhusgrunde er sat til salg.

Oven i de godt 400 byggegrunde mellem Mejrup og Hornshøj er der god gang i en privat udstykning i Tingager Enge i Mejdal.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce