Mærkedage

Cykelmotionister kan feste på toppen: kan fejre 25 års jubilæum med sit højeste medlemstal nogensinde

En flok fra Holstebro Cykelmotion i front i et af de lokale løb i deres flotte cykeltrøjer. PR-foto
Holstebro Cykelmotion kan fejre 25 års jubilæum med sit højeste medlemstal nogensinde: 150. Klubben vægter det sociale højt.

Holstebro: Når klubben hedder "cykelmotion", så skal der naturligvis motioneres på cyklen ved jubilæet. Så det bliver der på flere måder, når Holstebro Cykelmotion lørdag markerer sit 25 års jubilæum. Efter kaffe, rundstykker og hygge i klublokalet i Holstebro Badmintonhal (Juniorhallen) springer rytterne i sadlen og tager ud på en hyggetur med indlagte pauser og skåling i bobler.

- Vi har et medlem i Handbjerg, og her bliver der serveret champagne og kransekage, afslører formand Finn Brask.

Under receptionen fra klokken 13 hjemme i klublokalet bliver der også god mulighed for motion. Her stiller cykelforretningen Olympia/Bike & Co specialcykler med indbyggede computere op, hvor man på en tre kilometer rute dyster op ad det stejle franske bjerg Alpe d'Huez - ikke mindst kendt fra Tour de France.

Annonce
Vi forlanger af vores medlemmer, at de kører pænt og overholder færdselsreglerne - og for eksempel ikke kører over for rødt

Finn Brask, formand for Holstebro Cykelmotion

Kun voksne medlemmer

Danskerne er blevet vilde med at cykle, og det mærker man også i Holstebro Cykelmotion, der er vokset til 150 medlemmer.

- Det største antal nogensinde, smiler formanden.

Alle voksne, da aldersgrænsen er 18 år. Ungdomsrytterne henvises til eliteklubben Holstebro Cykle Club, som cykelmotionisterne har en godt samarbejde med og bistår med instruktører og hjælp ved arrangementer.

- Vi har på det seneste fået mange flere kvinder med. Det har ellers haltet, siger Finn Brask, der glæder sig over udviklingen. Det giver en bedre tone i klubben og styrker den sociale dimension. Ikke mindst til festerne.

En social klub

Det sociale betyder meget i Holstebro Cykelmotion, der ud over fællesskabet på de mange cykelture har fast klubaften hver tirsdag, hvor der på de gode dage kommer omkring 60. To fester er på årets program: en opstart i april og en afslutningsfest i oktober. I år er festen rykket til jubilæumsfejringen lørdag, og der er rekordtilslutning.

Fast på årets program er en klubtur til Harzen om foråret. Her deltager normalt omkring halvdelen af klubbens medlemmer.

Træningen foregår tirsdag, torsdag og lørdag. Den er opdelt i begynderhold med instruktører på - og hold, der kører fra 25 til 35 kilometer i timen. Distancen svinger fra omkring 45 til 70 kilometer. Lørdag køres normalt noget længere. Af hensyn til sikkerheden er der højst 15 ryttere i et felt.

Flere kvinder er begyndt at cykle og det har givet en ændret tone i klubben, fortæller formanden. PR-foto

Høj sikkerhed

- Vi gør meget ud af sikkerheden. For tre år siden havde vi en del uheld. Derfor har vi fået uddannet nogle kaptajner, der instruerer i, hvordan man bør køre i et felt. Det har betydet, at uheldsfrekvensen er halveret, fortæller Finn Brask. Initiativet er også med til at undgå vejvrede.

- Vi forlanger af vores medlemmer, at de kører pænt og overholder færdselsreglerne - og for eksempel ikke kører over for rødt, formaner formanden.

Hvis ikke falder det tilbage på klubben, for det farvestrålende klubtøj sladrer om tilhørsforholdet. God sponsoropbakning betyder, at medlemmerne får gratis klubtøj hvert tredie år, selv om de kun betaler 400 kroner om året for at være med. Klubben giver også starttilskud for deltagelse i en række lokale løb.

- Vi har rimeligt gode sponsorindtægter på mere end 100.000 kroner, afslører formanden.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Annonce