Vestjylland

Dømt for ulvedrab har fået 779.525 kroner i erstatning fra staten

Morten Juhl/Ritzau Scanpix
67-årig vestjyde, der mandag skal for landsretten i sag om ulvedrab, har fået stor erstatning for markskader.

Mourits Troldtoft, der i 2018 blev dømt for drab på en hunulv, har i årevis fået store summer i erstatning fra staten for skader på sine marker forårsaget af kronvildt.

Det viser en aktindsigt hos Miljø- og Fødevareministeriet i udbetalingen af erstatning for markskader.

Mourits Troldtofts erstatning i perioden beløber sig til i alt 779.525 kroner - den tredjestørste erstatning givet til en ejendom i perioden.

Samtidig med at kræve erstatning for skader forvoldt af kronvildt har vestjyden tjent penge på at udleje sin ejendom til jagt på selv samme kronvildt og brugt det som argument imod ulven nær hans ejendom.

Et af ulvens primære byttedyr er ellers det kronvildt, der har ødelagt vestjydens afgrøder.

31. marts 2017 fortalte Mourits Troldtoft til Dagbladet Holstebro-Struer, at han frygtede, at ulvens indtog ved Ulfborg ville halvere hans jagtindtægter, der beløb sig til over 100.000 kroner om året.

Mourits Troldtoft mener ikke, at han har handlet dobbeltmoralsk:

- Jeg har ikke ønsket at udnytte kronvildtet specielt. Men jeg er i den situation, at jeg har kronvildtet, og hvis du skal begrænse de skader, det giver, så er du nødt til at udnytte de muligheder, der er (for at drive jagt, red.).

- Principielt ville jeg helst nøjes med at gå på jagt selv og ikke have jægere rendende rundt på min ejendom, og faktisk modsvarer erstatningen ikke de omkostninger, jeg har, siger Mourits Troldtoft.

Spørgsmål: Så var det vel også positivt, at der kom en ulv til området, som måske kunne være med til at regulere bestanden?

- Problemet er, at de hunde, der er herude, ikke bare æder kronvildt. De æder også alt muligt andet. Og du får et samfund, der er ved at gå i opløsning over det, siger Mourits Troldtoft.

Han blev for et år siden idømt 40 dages betinget fængsel for ulvedrabet.

Dommen blev anket af både forsvarsadvokat Jan Schneider og Statsadvokaten.

Forsvarsadvokaten går efter en frifindelse, mens anklagemyndigheden omvendt har krævet straffen skærpet.

Vestre Landsret behandler sagen mandag og ventes at træffe afgørelse på onsdag.

/ritzau/

Annonce

Overblik: Ulvedrab udløste 40 dages betinget fængsel

Nye dna-undersøgelser skal afklare, om der var tale om genetisk ren ulv eller en blanding af ulv og hund.

Mandag behandler Vestre Landsret danmarkshistoriens første retssag om drab på en ulv.

Mourits Troldtoft blev i september sidste år idømt 40 dages betinget fængsel ved Retten i Herning.

Læs om forløbet her.

* Den formodede ulv blev skudt på en mark ved Ulfborg 16. april 2018 klokken 14.26.

* Det var en fotograf, der tilfældigvis befandt sig i nærheden og overværede episoden, som anmeldte det til politiet.

* Mourits Troldtoft blev efterfølgende sigtet og senere tiltalt for ulvedrabet.

* Den 67-årige mand blev tiltalt for overtrædelse af jagtloven og for at have skudt et fredet dyr.

* Domsmandsretten kendte ham skyldig i den rejste tiltale 28. september 2018.

* Han blev idømt en betinget frihedsstraf, men fik lov at beholde sit jagttegn.

* Dommen blev anket af både forsvarsadvokat Jan Schneider og anklagemyndigheden.

* Forsvarsadvokaten kræver frifindelse, blandt andet med den begrundelse at der var tale om nødværge.

* Desuden har forsvarsadvokaten rejst tvivl om, hvorvidt der var tale om en såkaldt hybridulv - en blanding af en hund og en ulv, som ikke er fredet.

* Der er foretaget nye genetiske undersøgelser, som vil blive fremlagt i landsretten.

* Statsadvokaten går omvendt efter en skærpelse af straffen.

* 26. oktober 2018 blev Mourits Troldtoft ekskluderet fra Danmarks Jægerforbund.

* Det skete med den begrundelse, at Troldtoft "har handlet til stor skade for Jægerforbundet og derfor ikke er velkommen i vores fællesskab".

* Forbundet oplyser i en skriftlig kommentar til Ritzau, at det generelt er forbundets holdning, at "grove og bevidste overtrædelser af jagtloven bør koste jagttegnet".

Kilder: Anklageskriftet, Retten i Herning, Danmarks Jægerforbund, Ritzau.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce