Debat

Debat: Vågn op og tag ansvar - Padborg-sagen er hæleri med jobs

”Jeg har et rigtig godt tilbud til dig: Et spritnyt tv fra B&O-fabrikken til 5.000 kroner. Top?”

Nej, den hopper du og jeg ikke på. Vi ved godt, at det lyder for godt til at være sandt. Der er tale om hælervarer. Vi vil ikke være i god tro, hvis vi køber en vare til en helt urealistisk pris.

Den samme, sunde skepsis har mange danske virksomheder desværre ikke, når de skal have en underleverance. Eller os borgere, hvis vi skal have hjælp til rengøringen og haven eller af håndværkere. Derfor er vilkårene på det danske arbejdsmarked blevet forværret de seneste ti år. Og udviklingen går stadig den forkerte vej.

Der har været mange mediehistorier om, hvordan der bedrives social dumping, hvor udenlandsk arbejdskraft i mange tilfælde bydes løn- og arbejdsvilkår, der ligger langt fra de frivilligt aftalte overenskomster på området. Lidt firkantet sagt, så bliver de udenlandske kolleger budt de ringeste vilkår, jo kortere tid de har været i Danmark, og jo mindre, de ved om det danske pris- og lønniveau.

Og desværre støder vi i 3F også stadig oftere på illegal arbejdskraft og groteske løn- og arbejds- og levevilkår, der er så horrible, at det smager modbydeligt af tvangsarbejde og sågar menneskehandel. I dette farvand opererer afstumpede banditter, der er bedøvende ligeglade med, om de scorer kassen på narko eller menneskehandel til prostitution eller tvangsarbejde.

Jeg startede selv på arbejdsmarkedet som 18-årig, hvor jeg fik job i et frysehus på havnen i Esbjerg, og min generation mødte i langt de fleste tilfælde et velorganiseret arbejdsmarked, hvor der var ordnede og fair vilkår.

Efter tillidshverv som først sikkerheds- og siden tillidsrepræsentant blev jeg leder af a-kassen i den lokale fagforening og fik også lov at stå i spidsen for fagforeningen i en årrække. Derfor har jeg med en bred kontakt til kolleger både, når de var i job, og når de var ledige, kunnet følge den negative udvikling for lønmodtagerne de sidste 30 år.

Utrygheden er vokset markant blandt kollegerne, blandt andet fordi politikerne har forringet dagpengene og det sociale sikkerhedsnet, og fordi man har slagtet efterlønnen, og fordi alt for mange organiserede arbejdsgivere ser stort på, hvad løn- og arbejdsvilkår deres underleverandører byder deres ansatte.

Dermed giver underbetalt udenlandsk arbejdskraft øget utryghed for danske lønmodtagere, både gennem frygt for fyringer og pres på løn- og arbejdsvilkår og længere ledighedsperioder. Trods arbejdsgivernes konstante råb om mere arbejdskraft har vi således fortsat 12.500 ledige jobsøgende kolleger i 3F.

Vi skal have stoppet den bølge af utryghed, og det starter med, at vi alle – hver især – tager ansvar for at sige fra, når vi møder urimelighederne. Det skriger da til himlen, at mange af de mest udsatte og udnyttede udenlandske kolleger knokler med arbejdsopgaver for nogle ganske velhavende danskere og virksomheder, der i mange tilfælde kvitterer med helt umenneskelige opholds- og levevilkår.

Desværre slår de større arbejdsgiverforeninger sig hovedsaglig til tåls med statistik over de udenlandske lønmodtagere, der er ansat i en overenskomstdækket virksomhed. Hvad havde man regnet med, at tallene her skulle dokumentere? Overenskomstbrud?

Men forhåbentlig har 3Fs lyttemøder for politikere de senere år bidraget til, at man har fået øjnene op for problemernes omfang. Større skandalesager, der har givet genlyd i medierne – som de chokerende forhold for chaufførerne i Padborg-lejren og bygningsarbejderne i Holbæk-sagen, der var lokket hertil på løgne og drømme – har nok også hjulpet.

Den nye regering vil heldigvis styrke den fælles myndighedsindsats fra politi, SKAT og Arbejdstilsynet markant i forhold til Løkke-regeringerne. Det er hårdt tiltrængt.

Men i lyset af de stadig flere, grove sager, er der også brug for at skærpe straf- og bødemulighederne over for brug af illegal arbejdskraft og grov udnyttelse af mennesker, der er personligt eller økonomisk sårbare.

Politikerne kan og skal gøre meget for at dæmme op for udviklingen.

Du og jeg er imidlertid også nødt til at vågne op, tage ansvar og sige fra og råbe op, når vi møder urimelighederne. På samme måde, som vi heller ikke vil investere vores penge i et køb, hvor prisen er for god til at være sand.

Henning Overgaard
Annonce
Forsiden netop nu
Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Annonce