Holstebro

Dropper at lukke øjenafdeling om aftenen og natten

Vi frygter, at vi bliver en svingdørsafdeling med stor udskiftning af personale, og at forslaget om at neddrosle afdelingen vil medføre opsigelser fra afdelingslæger, skriver medarbejderne på øjenafdelingen på Holstebro Sygehus i et høringssvar. Arkivfoto.
Regionen dropper nu deres plan om at lukke for akutte patienter på øjenafdelingen i Holstebro efter klokken 18. Patienter skulle være kørt til Aarhus.

Holstebro: Det kunne have haft store konsekvenser for patienterne på øjenafdelingen på Holstebro Sygehus, hvis regionen havde haft held til at komme igennem med en ny struktur på øjenområdet.

Planen var at lukke for indtaget af akutte patienter efter klokken 18 og frem til næste morgen klokken 08.

- Såfremt patienter fra vest skal køre til Aarhus kan den lange afstand medføre, at patienterne venter med at kontakte en øjenlæge, til praktiserende øjenlæge åbner, og så kan en eventuel skade være blevet væsentligt forværret, siger regionsrådsmedlem Susanne Buch fra SF.

Hun er glad for, at et flertal i Hospitalsudvalget har pillet spareforslaget af bordet:

- Det handler ikke kun om antallet af patienter, der bliver berørt, det handler også om, at der skal være et godt tilbud til patienterne i den vestlige del af regionen, siger Susanne Buch.

Også personalet på øjenafdelingen har haft svært ved at se meningen med at lukke for indtaget af patienter om aftenen og natten.

"Vi frygter, at en sådan besparelse vil medføre en forringelse af det faglige miljø, herunder uddannelse af øjenlæger. Vi frygter, at det kan blive svært at fastholde og rekruttere kompetente læger, sygeplejersker og øvrigt personale. Vi frygter, at vi bliver en svingdørsafdeling med stor udskiftning af personale, og at forslaget om at neddrosle afdelingen vil medføre opsigelser fra afdelingslæger. Dette kan indirekte sætte en proces i gang, der på sigt vil medføre lukning af afdelingen og i den grad forringe behandlingstilbuddet for vestjyske borgere med øjensygdomme af enhver art," skriver de i et høringssvar.

Venstres Ib Bjerregaard, der er næstformand i Hospitalsudvalget, er tilfreds med, at man droppet besparelsen.

- Vi finder det vigtig i vores ønske om en region i balance, også selv om det koster lidt. Vi vil derfor gerne give et klart signal til den vestlige del af regionen, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klar til kamp

Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Annonce