Holstebro

Holstebro får grønt lys til at hæve skatten - men er det nok?

Umiddelbart ligger de 0,1 procent til højrebenet. Dem kan vi høste uden at skulle betale bod, siger borgmester H. C. Østerby. Arkivfoto: Morten Stricker
Holstebro Kommune får lov til at sætte skatten op med 12,4 millioner kroner. SF glæder sig, men er ikke overbeviste om, at det er nok.

Holstebro: 12,4 millioner kroner.

Det er det beløb, som Holstebro Kommune har fået Social- og Indenrigsministeriets velsignelse til at hæve skatten med.

Ifølge kommunaldirektør Lars Møller svarer det til skattestigning på cirka 0,13 procent. Og SF's gruppeformand Karsten Filsø, der har kæmpet for en skattestigning, er tilfreds.

- Det er da et stykke af vejen. Om det så er nok, det er jeg ikke sikker på, siger han.

SF har sammen med Radikale foreslået en skattestigning på 0,3 procent i forbindelse med de igangværende budgetforhandlinger.

- Jeg har en forventning om, at vi sætter os sammen på et tidspunkt og får diskuteret det her grundigt igennem, siger Filsø.

Men da kommunerne kun må hæve eller sænke skatten med hele decimaler skal politikerne nu blive enige om, hvorvidt de overhovedet vil gøre brug af muligheden for at hæve skatten - og om det så skal være med 0,1 procent svarende til 9,4 millioner kroner eller med 0,2 procent eller mere.

- Hæver man den eksempelvis til 0,2 procent, skal der betales bod af beløbet fra 0,13 og op til 0,2 procent, fortæller kommunaldirektør Lars Møller.

Annonce

Andre skal betale

Borgmester H.C. Østerby (S) vil endnu ikke lægge sig fast på, hvor meget skatten i givet fald skal stige:

- Umiddelbart ligger de 0,1 procent til højrebenet. Dem kan vi høste uden at skulle betale bod, siger Østerby.

Men flere partier ønsker skatten endnu højere op - er du med på det?

- Og nogle vil slet ikke sætte skatten op. Det er det, vi nu skal have fundet et kompromis ind i. Det vil jeg ikke lægge mig fast på endnu. Men jeg tror sådan set, at de fleste gerne vil betale lidt mere i skat, hvis de kan se, at pengene går til at hæve serviceniveauet i eksempelvis skolerne eller andre konkrete ting, siger Østerby.

Hvis der ikke er nogle kommuner, der sænker skatten, så vil skattestigningen skulle finansieres ved en kollektiv bod til alle landets kommuner. Hvordan har du det med, at en skattestigning i Holstebro skal finansieres af borgere i andre kommuner?

- Sådan er systemet skruet sammen. Vi bliver eksempelvis også ramt af, at man i Rudersdal vil sætte skatten op, siger Østerby.

Medlem af økonomiudvalget for Venstre, Finn Orvad, fortæller, at partiet ikke er tilhængere af en skattestigning:

- Men inden vi tager endelig stilling, skal vi jo finde ud, hvad pengene skal bruges til. Og så skal vi have drøftet det internt, siger Orvad.

Det lyder ikke som et definitivt nej til en skattestigning?

- Alternativet kan jo være endnu værre. Men som sagt, vi er ikke tilhængere af en skattestigning, siger Finn orvad.

DF og Konservative har også tidligere sagt, at de ikke ønsker nogen skattestigning.

Låner 50 millioner kroner

Samtidig har Social- og Indenrigsministeriet givet Holstebro Kommune lov til ekstraordinært at låne 50 millioner kroner. Heraf skyldes de 33 millioner kroner lav likviditet, og det er med andre ord penge til at styrke en svag kassebeholdning, hvor kommunen har været i farezonen for at blive sat under administration.

Det er dog lån, som skal betales tilbage, og ikke penge, som kan bruges til drift men skal lægges i kassen.

Holstebro er den kommune, som har fået lov at låne fjerdemest i hele landet - kun "overgået" af Roskilde, Slagelse og Haderslev kommuner.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce