Sport

FCM-direktør håber at gøre Priske til permanent træner

Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
FCM leder efter en ekstern kandidat, men håber alligevel at kunne gøre Brian Priske til permanent træner.

Direktør i FC Midtjylland Claus Steinlein og sportschef Svend Graversen var ikke i tvivl om, hvem afløseren skulle være, da klubbens cheftræner, Kenneth Andersen, søndag fortalte, at han ikke længere havde lyst til at være i jobbet.

Allerede efter nederlaget i Europa League-kvalifikationen til skotske Rangers luftede træneren tanken om at trække sig, og efter yderligere betænkningstid kom han frem til sin endelige beslutning.

Den præsenterede han for sine overordnede efter 1-1-kampen mod Hobro søndag. Det fortæller Claus Steinlein på et pressemøde mandag.

- Vi var slet ikke i tvivl og tog fat i Brian Priske (assistenttræner, red.). Aftalen er, at han står i spidsen for FC Midtjylland frem til jul, siger Claus Steinlein.

Derefter er det planen, at klubben vil præsentere en permanent cheftræner.

- Samtidig (med at Priske tiltræder, red.) leder vi efter en ekstern kandidat, for vi vil have den bedste træner til FC Midtjylland. Det kan lige så godt blive Priske. Vi tror på, at han har kvaliteterne.

- Nu skal han bevise, at han kan stå i spidsen for FC Midtjylland og få det til at fungere. Når vi mødes igen til pressemøde til jul, håber jeg, at han bliver permanent træner, siger Steinlein.

FCM skiftede senest ud på trænerposten i oktober sidste år, da mestertræner Jess Thorup blev løst fra sin kontrakt øjeblikkeligt, efter at han fik et tilbud fra belgiske Gent.

Dengang valgte FCM at kigge i egne række for at finde afløseren, og det gør man altså gerne igen.

- Priske har været i klubben i mange år, han kender klubben og ved, hvordan den fungerer. I FC Midtjylland vil vi allerhelst rekruttere indefra, pointerer FCM-direktøren.

Brian Priske skal første gang stå i spidsen for FC Midtjylland i udekampen på søndag mod Sønderjyske.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klar til kamp

Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Annonce