Mærkedage

Filmrektor i stormvejr

Vinca Wiedemann tiltrådte som rektor på Filmskolen i 2014. Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Vinca Wiedemann har været vidt omkring i dansk film og blev i 2014 rektor på Filmskolen, hvor hendes reformplaner dog har mødt modstand. Mandag fylder hun 60.

60 år: Lovprisningerne stod i kø, da Vinca Wiedemann i 2013 blev udpeget som ny rektor for Den Danske Filmskole.

Personligheder fra branchen kom med heftige roser til filmkvinden, der mandag den 23. september fylder 60 år.

Hun var selv elev på Filmskolen i 1980'erne og senere underviser, og siden har hun blandt andet været filmkonsulent og kunstnerisk leder af talentudviklingspuljen New Danish Screen.

Desuden har hun som filmproducer blandt andet været med til at lave film som "Jagten" og "Nymphomaniac".

I Dagbladet Information reagerede filmfolk på udnævnelsen ved at kalde Vinca Wiedemann visionær, handlekraftig og meget begavet.

Politikens kilder beskrev, at hun var en stærk person, havde gode kontakter og var højt respekteret i alle hjørner i filmbranchen.

Skudsmålene passer givetvis stadig. Men da Vinca Wiedemann i januar i år som rektor lagde sine nye visioner for filmskolen frem, fik piben en anden lyd.

Planen var blandt andet at omdanne skolen til en bachelor-kandidatmodel, skære i optaget og lægge uddannelser sammen.

Det mødte voldsom modstand fra både branchefolk og skolens elever, som protesterede mod strømliningen. Eleverne indsendte en mistillidserklæring og "begravede" Filmskolen ved en happening.

Oven på den store virak blev planerne skudt til hjørne af den daværende kulturminister, og eleverne er i mellemtiden blevet inddraget i processen.

Så må fremtiden vise, om der er lagt i kakkelovnen til en ny omgang drama om Vinca Wiedemann og Filmskolen.

Annonce
Vinca Wiedemann tiltrådte som rektor på Filmskolen i 2014. Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Vinca Wiedemann tiltrådte som rektor på Filmskolen i 2014. Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Annonce