Erhverv

Fiskerskipper afløser dykkeren i milliardærklubben

Storfisker Henning Kjeldsen fra Thyborøn er ifølge Berlingske Danmarks 83. rigeste person. Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix

Vestjylland: For år tilbage havde Nordvestjylland hele fire repræsentanter på Berlingskes årlige liste over Danmarks 100 rigeste, men både i 2018 og igen her i 2019, er der kun fundet plads til et enkelt medlem i "Klub 100" fra Holstebro, Struer og Lemvig.

Til gengæld er der tale om to forskellige af egnens rigmænd, der de to seneste år har fundet plads på listen. Sidste år kom Familien Normann Andersen ind som nummer 98 med en anslået formue på 1,3 milliarder kroner, men er i 2019 faldet ud af listen.

I stedet er der blevet plads til den 56-årige storfisker Henning Kjeldsen fra Thyborøn, der gør comeback på listen. Efter et godt regnskab i 2018, hvor Henning Kjeldsen kom ud med et koncernoverskud på 105 millioner kroner, har Berlingske regnet sig frem til, at storfiskeren nu er god for 1,6 milliarder kroner, hvilket er nok til en plads om nummer 83 på listen.

Tidligere har Færch familien, Hans Peder Holm og Familien Skovgaard også fundet plads på listen over kongerigets 100 rigeste.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce