Holstebro

Ulvepar har fået hvalpe: Nu advarer forskere mod ulveturisme

Forskere advarer mod, at "ulveturister" kører ud i Stråsø Plantage og forstyrrer de mindst seks ulvehvalpe, som i starten af maj blev født i området. Det kan føre til, at ulveparret flytter hvalpene, og det kan koste liv. Foto: Thomas Boesdal, Søren Krabbe, Mads Skamris, Naturhistorisk Museum Aarhus Aarhus
Nyt Stråsø-ulvepar fik seks ulvehvalpe i begyndelsen af maj. I øvrigt har det nu vist sig, at ulvepar for to år siden opfostrede syv og ikke kun seks hvalpe.

ULFBORG/VIND: Mindst otte ulve færdes nu Stråsø Plantage - nemlig det nye ulvepar, som i november etablerede sig i området og mindst seks hvalpe.

- Hvalpene er født den første uge af maj, og det første foto er taget 23. juni. Nu er hvalpene så store, at de begynder at komme ud af skoven, og derfor ses ungerne af de vildtkameraer, vi benytter, siger Kent Olesen, der er forskningschef ved Naturhistorisk Museum i Århus, som sammen med Aarhus Universitet står i spidsen for den danske ulveovervågning.

Allerede i marts kunne forskerne fortælle, at der var udsigt til nye ulvehvalpe.

- Ulveparret færdedes sammen og markerede med urin på en måde, som ulvepar gør, når der er udsigt til hvalpe, siger han.

Der blev taget fotos af seks hvalpe sidste søndag.

- Seks hvalpe er flere end gennemsnittet, og vi ved kun, at der er mindst seks hvalpe. Der kan være flere, siger Kent Olesen.

Ulvene er sandsynligvis født i en grav, men de kan også være født i en hule under et væltet træ eller en trærod.

Annonce

Advarer mod ulveturister

Beboere og fåreavlere i området omkring Stråsø Plantage har før været trætte at ulveturister, som kører og færdes i området for at finde ulve. Og nu advarer forskeren mod ulveturisme.

- Vi har ingen interesse i, at der færdes flere i området. Både af hensyn til lokale beboere og ulveparret og dets hvalpe, siger Kent Olesen.

- Hele foråret har vi næsten dagligt haft fotos af ulveparret, men dem har vi holdt tilbage, fordi vi ikke er interesseret i at guide folk ind i området, fortæller han.

For mange forstyrrelser er ikke godt for ulvehvalpene.

- Ulveparret kan føle, at et område ikke er sikkert, hvis der færdes mange mennesker. Det kan føre til, at de flytter hvalpene, og ved en sådan flytning er der altid en forhøjet risiko for dødelighed, siger Kent Olesen.

Den voksne hun i parret blev selv født i Stråsø Plantage for godt to år siden, og den har været en tur i Nordtyskland, før den vendte tilbage til Danmark. Hanen er en ny og fra en tysk ulveflok, og den kom til landet i november.

I øvrigt har det for nylig vist sig, at det gamle Stråsøpar i 2017 opdrættede syv og ikke seks hvalpe. Det er kendt, at parret fik otte hvalpe, men hidtil har man kun kendt til, at seks overlevede de første måneder.

- Vi har gennemgået gamle afføringsprøver fra 2017, og her fandt vi ud af, at der var en 7. hvalp, som voksede op, og hvor vi har DNA-prøver fra oktober og december 2017. Siden er der ikke set spor af den, siger Kent Olesen.

Det gamle ulvepar er forsvundet, og i dag mener forskerne, at der er tre voksne ulve i Danmark ud over det vestjyske ulvepar. Nemlig én ulv i Nordjylland, som man har kendt længe, én i Sydvestjylland, som for nylig er set nær Esbjerg, og senest er en ny hanulv dukket op i et skovområde i Midtjylland, hvor der tidligere er registreret ulve.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce