Navne

Frederik Zeuthen har skrevet musik der kan skræmme selv hunnerkongen Attila

Jazz og filmmusik er store inspirationskilder for Frederik Zeuthen, som i dag studerer komposition ved konservatoriet i Aarhus. Privatfoto
Ved Klassiske Dage i Holstebro vil festivalens solister uropføre den 23-årige musikstuderende Frederik Zeuthens fortolkning af et klassisk værk fra renæssancen.

Holstebro: Der er både ny og gammel musik på programmet, når Klassiske Dage – Holstebro International Music Festival for 15. år i træk åbner dørene. Ved dette års officielle åbningskoncert er det blandt andet med renæssance-værket "Sonnerie de Saint Genèvieve du Mont-de-Paris" på programmet – men i en helt ny fortolkning.

Det er den blot 23-årige studerende ved Jysk Musikkonservatoriums komponistlinje i Aarhus, Frederik Zeuthen, der har bearbejdet værket.

- Jeg får undervisning af Bo Holten, og det var ham, der anbefalede mig til Klassiske Dage. Stykket er oprindeligt skrevet til cembalo, violin og gambe, som er en slags forløber for celloen, så min opgave har været at skrive det om til en kvintet for blandt andet fløjte, klarinet og klaver, fortæller Frederik Zeuthen.

Annonce

Mød komponisten i Holstebro

Frederik Zeuthen og hans musik kan man opleve ved Klassiske Dages åbningskoncert torsdag 3. oktober på "Knudsens" i Holstebro. Man kan se hele programmet og bestille billetter på festivalens hjemmeside.

På en måde har Frederik Zeuthen allerede skrevet film-musik. "Sonnerie de Saint Genèvieve du Mont-de-Paris" er nemlig kendt fra det store lærred fra den biografiske film om komponisten Marin Marais.

Filmen "Tous les Matins du Monde" (Dansk titel: "Alle morgener på jorden") havde premiere i 1991 med Gérard Depardieu i hovedrollen – og i øvrigt også skuespillerens egen søn, Guillaume Depardieu, der spillede komponisten som ung.

Nyskrevet renæssancemusik

"Sonnerie de Saint Genèvieve du Mont-de-Paris" er oprindeligt skrevet i 1723 i en af renæssancens mest populære musikgenrer, La Folia – eller "Folie d'Espagne". Det var, som navnet antyder en musikstil, der bredte sig fra Spanien op gennem Europa i 1500- og 1600-tallet og menes at være inspiration for nordisk folkemusik.

Værket af den franske komponist Marin Marais er kendetegnet ved de gentagende undertoner, som ligger under musikken hele vejen igennem. Det har Frederik Zeuthen ikke ændret på.

- Der ligger et skelet af de samme tre toner, som er gennemgående hele vejen. Et rytmisk og melodisk "ostinat", altså en kort frase, der gentages hele tiden, bliver brugt om og om igen i mange forskellige genrer. Og det har jeg valgt at bevare som en genkendelig rød tråd gennem værket, forklarer han.

Attila fik kolde fødder

Med lidt fantasi kan man godt forestille sig, at undertonerne er lyden af kirkeklokker, for det er netop, hvad værket handler om.

I det herrens år 451 stod hunnerkongen Attila med sin frygtindgydende hær ved porten uden for Paris. Indbyggerne var naturligt nok skræmt fra vid og sans, men alt håb var ikke ude, mente nonnen Geneviève.

Hun overtalte ærkediakonen til at lade kirkeklokkerne ringe i hele Paris for at kalde borgene til bøn i stedet for at flygte, og sagnene fortæller, at den fromme nonnes bønner var så kraftfulde, at Attila fik kolde fødder og i stedet lod sin hær marchere videre. Og blev hun til Sainte Geneviève, skytshelgen for Paris.

Dermed passer værket også som fod i hose for Klassiske Dage, som i år har teamet: "Prayers & Stories".

Frederik Zeuthen, 23-årig komponist fra Holstebro, får opført sin nyfortolkning af et stykke renæssancemusik, som vil blive uropført ved Klassiske Dages officielle åbningskoncert på "Knudsens" torsdag 3. oktober. Privatfoto

Fra jazz til klassisk

Men klassisk musik er altså andet end Beethoven og Mozart. Og selv renæssance-musik kan peppes lidt op, så Frederik Zeuthen har også tilføjet et mellemspil – eller måske skulle man kalde det en "solo"? For han har en baggrund inden for rock, jazz og garageband med vennerne.

- Jeg begyndte med at spille akustisk guitar som syv-årig og senere el-guitar. Jeg har spillet rigtig meget jazz og fik blandt andet timer hos jazz-guitarist Jacob Fischer i København. Jeg har også selv komponeret jazz, siger Frederik Zeuthen.

Nu er han så nået halvvejen mod en bachelor, der er første del af uddannelsen på musikkonservatoriets komponistlinje. Interessen for jazz betød, at han også lyttede meget til filmmusik fra 1950’erne og 60’erne, for eksempel Henry Mancini, Leonard Bernstein og Elmer Bernstein. Og så var der ikke så langt over til den klassiske genre.

- Jeg mødte filmkomponist Frans Bak, som kunne se, at jeg gerne ville mere i en traditionel symfonisk retning. Han anbefalede mig at tage timer hos Bo Holten, som fik mig "hooked" på klassisk musik. Den musik har alle de udtryk, jeg har ledt efter, fortæller Frederik Zeuthen.

Og så er klassisk musik jo heller ikke så forskellig fra mere populær musik, tilføjer han, og minder om, at for eksempel den engelske komponist Gustav Holsts "Planetern" - mildt sagt - har været en meget stor inspirationskilde for John Williams, da han skrev musikken til filmen "Star Wars".

Godt studiemiljø i Aarhus

Men Hollywood må vente lidt endnu på Frederik Zeuthen. Først gælder det studierne ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, hvor han er faldet rigtig godt til.

- Jeg lærer meget af det faglige, men lige så meget af fællesskabet, og så giver det et godt netværk. Det er bestemt også vigtigt. Det er fedt at kunne snakke med andre musikere; faktisk tror jeg, at det er lige så vigtigt som undervisningen og den kunstneriske vejledning, siger Frederik Zeuthen.

Han deler en lejlighed med to andre komponist-spirer i Aarhus, så "der bliver snakket musik hele tiden", som han siger. Men de kreative ideer kommer ofte, når han er alene.

- Jeg elsker at gå ture, især i skoven, som der jo også er gode muligheder for her i Aarhus. Nogle gange er det rart at komme helt væk fra klaveret og papiret og bare forestille sig farver og toner. Og lige pludselig, så kommer der en idé – ja, det kan der også gøre, når jeg lægger hovedet på puden om aftenen. Så gælder det bare om at få den skrevet ned, så man ikke glemmer det igen, siger han og griner ved tanken om at skulle have fået ideen til det næste "Star Wars"-hit og så have glemt det igen i løbet af natten.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce