Holstebro

Højspænding: Min lille datter skal ikke vokse op 100 meter fra en luftledning med 400 kilovolt

Familien Sandbæk Steffensen får højspændingsmaster tværs gennem marker og 100 meter fra stuehuset. Her står sønnen Morten Sandbæk Steffensen i det berørte område. Foto: Johan Gadegaard
Der er frustration, og nogle frygter at blive nødt til at flytte, efter Energinet har offentliggjort et forslag til placering af 35 meter høje højspændingsmaster, som skal løbe fra Idomlund vest for Holstebro mod grænsen.

IDOM/Nr. Felding: Der har aldrig været begejstring for Energinets planer om en ny og kraftigere elledning på 400 kilovolt fra Idomlund over Endrup til grænsen - og som skal erstatte en nuværende 150 kV luftledning. Og hvor behovet skyldes transport af el fra kommende vindmøller.

Men skepsis er blevet til dybe frustrationer hos en række beboere på mindre ejendomme i området ved Ringkøbingvej og Hestbjergvej, som nu har udsigt til luftledninger hen over hovederne.

- Det her er vores paradis, hvor vi har boet i 45 år. Hvis ledningen kommer hen over vores have, vil vi ikke bo her, og samtidig vil det være næsten umuligt at sælge, siger 79-årige Poul Dissing, der sammen med hustruen Birthe bor på en lille ejendom syd for Ringkøbingvej.

Den nuværende luftledning løber cirka 600 meter længere mod øst gennem det militære øvelsesområde.

- Jeg forstår ikke, at det skal slå det her slag uden om det militære område, siger Poul Dissing, som dagligt passer og plejer sit lille sted.

Lidt længere mod syd på Hestbjergvej bor familien Bækstrøm på et tidligere landbrug, og de vil få luftledningen 100 meter fra stuehuset og 60 meter fra et helt nyt lysthus med udsigt til mark og natur.

- Jeg er chokeret over, at man vil genere så mange beboere her på vestsiden af øvelsesområdet og i et naturområde. Man kunne grave ledningerne ned i stedet, og så ville det ikke genere en sjæl, siger Henrik Bækstrøm.

- Jeg har hele tiden forventet, at de vil grave den nye ledning ned i det militære område, og hvor man vil slippe for at betale erstatning. Kan det ikke lade sig gøre, så vil vi lodsejere godt lægge jord til en nedgravet ledning, siger Henrik Bækstrøm.

Nogle af naboerne har været i kontakt med militæret, som, de har forstået, også foretrækker en nedgravning.

- Det vil være en fordel at slippe helt for luftledninger, når de har øvelser med helikoptere, siger Henrik Bækstrøm.

Henrik Bækstrøm med datteren Erika på armen, hustruen Gitte og sønnen Emil er alle glade for deres sted på landet og i naturen ved Hestbjergvej. Men hvis der kommer store højspændingsmaster her i baggrunden, blot 100 meter fra huset, er de klar til flytte. Foto: Jens Kirk

Vil skåne datteren

Han og hustruen Gitte har datteren Erika på halvandet år.

- Hun skal ikke vokse op med en luftledning godt 100 meter fra børneværelset, siger Henrik Bækstrøm, som undrer sig over valget af luftledninger, hvor der bor mennesker - mens der kommer jordledninger gennem naturområdet ved Præstbjerg og ved Skjern Å længere mod syd.

- Der bliver taget mere hensyn til naturen end til vi mennesker. I landbruget og i industrien er vi pålagt at bruge den bedst tilgængelige teknologi, og her er det kabler. Men det er staten åbenbart ikke, siger Henrik Bækstrøm, der er afdelingsdirektør hos Tican-slagteriet i Thisted.

- Det er dyrere med kabel, men så vil de spare en masse penge i erstatning til 12-15 huse i området, siger han.

Sammen med naboen Anders Christensen har han rejst 12 hektar skov for at skabe mere natur i området.

- Jeg er træt af det. Det er urimeligt, at det vil placere en luftledning, når der er mulighed for at lægge kabel i stedet. Og så kan vi leve med det, siger Anders Christensen, som har boet 37 år på Hestbjergvej, og ifølge forslaget får den nærmeste luftledning cirka 100 meter fra huset.

Udsigt til bøvl og gener

De foreslåede luftledninger kommer også hel tæt på det moderne Mølbak Dambrug, og den tilhørende forpagterbolig er blot 50 meter fra ledningerne.

Også Birthe Steffensen og Ejgil Sandbæk er træt af udsigten til en luftledning blot 100 meter fra ejendommen på Hestbjergvej, hvor de har boet i 20 år.

- Det er noget skidt. Jeg er træt af at skulle bo så tæt på luftledningen. Ovenikøbet vil en maste stå på en bakke i forhold til huset, og det gør det endnu værre, siger Birthe Steffensen.

Parret forpagter deres jord ud til en landmand.

- Det vil give en masse bøvl med master midt i marken, når jorden skal passes. Vi vil foreslå, at masterne kommer til at stå i markskel - eller allerhelst i skel ind til det militære område, siger Birthe Steffensen.

Den nuværende luftledning går gennem det militære område. Naboerne mener, det vil være en bedre løsning for alle - både militæret og dem, hvis det kommende 400 kV kabel bliver gravet ned i jorden - og helst gennem det militære område. Foto: Jens Kirk

Håbet og frygten

Det er første gang, de har set et forslag til en endelig placering af master fra Energinet.dk. Det er dog en forhøring, hvor naboerne er indbudt til et dialogmøde med Energinet i næste uge - og hvor de har mulighed for at komme med indsigelse, inden der kommer et endeligt forslag.

- Vi vil snakke sammen med naboerne om en fælles indsigelse, siger Birthe Steffensen, som også frygter, at naboen ikke vil kunne sælges med elmaster så tæt på.

Et spørgsmål tynger hos naboerne: Spørgsmålet om der bliver fundet en løsning - eller de ender med at flytte fra et sted, som de holder af.

Familien Bækstrøm vil ikke blive boende med luftledninger over hovedet.

- Vi er flyttet herud, fordi vi gerne vil bo på landet - og samtidig ude i naturen. Hvis luftledningerne kommer, må vi se, om vi kan finde et andet sted, siger Henrik Bækstrøm.

Pensionisten Poul Dissing prøver at overbevise fruen Birthe om, at de skal være optimistiske.

- Når luftledningen kommer så tæt på, så håber jeg, at de køber hele ejendommen. Ellers må erstatningen være så stor, at det dækker prisen, så vi kan finde et andet sted at bo, siger Poul Dissing.

- Min datter skal ikke vokse op med en luftledning godt 100 meter fra børneværelset, siger Henrik Bækstrøm, som er dybt chokeret over planerne om luftledninger tæt på huset. Foto: Jens Kirk
Her kan man se, hvordan luftledningerne ifølge Energinets forslag kommer tæt på en række ejendomme i området ved Hestbjergvej - og også meget tæt på Mølbak Dambrug. Ill.: Energinet.dk
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klar til kamp

Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Annonce