Erhverv

Hunde sind willkommen – også i Lemvig

Hollandskfødte Nienke de Faber forelskede sig i en lemviger og er flyttet til Vestjylland. Nu har hun åbnet en "dagpleje" for hunde, både lokale og gerne også turisters hunde. Foto: Thomas Maxe
Stadig flere tyskere anskaffer sig en hund, og de vil gerne have den med på ferie. Nu kan man få hunden passet i Lemvig.

LEMVIG: ”Må man tage hunden med sig ind i himlen?” spurgte Teddy Edelmann i 1984 i en sang, der kan få selv de mest hærdede bodegagæster til at fælde en tåre.

Spørgsmålet fik vi aldrig svaret på, men til gengæld kan man med sikkerhed konstatere, at man i hvert fald må tage hunden med til Lemvig.

Tyskland er med 9,4 millioner hunde det EU-land, som har flest hunde, og tyskerne vil rigtig gerne have Fido med på ferie.

Et notat udarbejdet af VisitDenmark for Erhverv+ viser, at tyskerne hver måned foretager 20.000 googlesøgninger på nøgleordene ”Dänemark” ”Urlaub” og ”Hund”. Og mens der generelt blandt tyskerne er 21 procent, som drømmer om en ferie i Danmark, så er en dansk ferie drømmen for hele 25 procent af de tyske hundeejere.

Det er man ikke blind for i Nordvestjylland, så Holstebro Kommune har de seneste par år med stor succes markedsført sig som ”hundevenlig” turistdestination. Det nyeste tiltag var en decideret hundefestival afviklet i sommeren 2019 i Thorsminde.

Nøjagtigt som i børnehaven er der både leg og læring i hundenes dagpleje. Nienke de Faber træner lette agility-øvelser og lydighed med hundene, og ellers kan de løbe frit omkring og lege. Foto: Thomas Maxe

Børnehave for hunde

Men faktisk er hunde hjerteligt velkommen de fleste steder i Danmark, så hvorfor ikke gøre en dyd ud af det? Og nu får hundeejerne så en ekstra god grund til at holde ferie: I Lemvig kan man nemlig få passet sin hund i en slags daginstitution for hunde.

- Jeg kan passe hunden, hvis man skal på arbejde, eller hvis familien for eksempel gerne vil på en køretur, mens de er på ferie i området, fortæller Nienke de Faber, som står bag den nystartede virksomhed ”Dog Activity Center” i Rom, få kilometer syd for Lemvig.

Den hollandskfødte kvinde mødte en sød kæreste online og flyttede for et år siden til Lemvig. Hun er uddannet dyresygeplejerske og har mere end 10 års erfaring med at træne hunde, så det er en gammel drøm, der nu går i opfyldelse.

- Dog Activity Center er stadig helt nyt, men det er meningen, at det skal blive min fuldtidsbeskæftigelse. I første omgang har vi dog kun et begrænset antal pladser, fordi der også skal være plads til mine egne to hunde. Men jeg håber, at vi snart kan udvide, fortæller hun.

Har selv madpakke med

Hundene boltrer sig på en stor indhegnet legeplads, hvor der også er et skur, hvor hunde og Nienke kan søge ly for eventuel regn. Her bliver hundene trænet og passet i dagtimerne, og der er allerede fuldt hus på legepladsen, hvor lokale hunde er flyttet ind, mens deres ejere er på arbejde.

Prisen for pasning ligger på 165 kroner pr. dag – med mulighed for rabataftaler, hvis man booker flere dage. Det er omtrent på niveau med udgiften til at få passet et barn i daginstitution.

- For mange er hunden jo også familiens ”barn”, siger Nienke de Faber, mens en lidt kluntet og meget nuttet Grand Danois-hvalp forsøger at spise journalistens notesblok.

Det er dog ikke, fordi hvalpen er sulten, for den har lige spist.

- Enten spiser hundene hjemmefra, eller også har de en madpakke med – nøjagtigt lige som i børnehaven, siger Nienke de Faber og rejser sig for at tumle videre med hundene.

Ud over pasningen tilbyder hun også hvalpetræning. Pasningstilbuddet er indtil videre åbent syv dage om ugen – med en lidt højere pris for weekendpasning. Hun håber, at der med tiden også vil blive mulighed for at tilbyde overnatning som i en traditionel hundepension.

Læs mere på www.dogactivitycenter.dk.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klar til kamp

Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Annonce