Holstebro

Hvor skal pengene til at udvikle byen komme fra?

I 2021 bliver den 70.000 kvadratmeter store sygehusgrund ledig, og det er den direkte anledning til, at Færchfonden og Holstebro Kommune har taget hul på en visionær plan for byens udvikling. Der er tale om milliardinvesteringer, som kommer til at strække sig over de næste 50 år, og som vil kræve penge udefra - fra pensionskasser, private investorer og fonde. Foto: Morten Stricker
Det er en ambitiøs plan for byudviklingen i Holstebro, som arkitekter lige nu tegner stregerne til. Alene på sygehusgrunden skal der investeres i omegnen af én milliard kroner. Men projektet er realistisk, mener borgmesteren.

Holstebro: Holstebro midtby skal have en helt anden fysik, end den har i dag, hvis byen fortsat skal kunne tiltrække virksomheder, bevare sin detailhandel og være et sted, hvor folk synes, det er rart at leve og bo.

Set over de næste 50 år foreslår arkitekter, som igennem flere måneder har arbejdet med byudviklingen i Holstebro, at bilerne sendes helt ud for af byen - ud i nye parkeringshuse, som bygges ved den indre ringvej. De mange frigjorte kvadratmeter i midtbyen skal i stedet bruges til boliger, grønne oaser og pladser, der indbyder til aktiviteter, men også rolige zoner, hvor der sker ingenting.

Det største enkeltstående projekt er opførelsen af 450-500 boliger til unge, børnefamilier og ældre på sygehusgrunden. Det vil løbe over de næste 10-20 år og koste cirka én milliard kroner, vurderer Jesper Larsen, direktør for Holstebro Udvikling, som har fået opgaven med at samle de bedste forslag fra arkitekterne i en masterplan for byen, som skal ligge klar i starten af 2020.

Er det realistisk at rejse så mange penge, set i lyset af at investorerne jo ikke ligefrem stod i kø ude på Slagterigrunden?

- Ja, set i lyset af den rapport, vi har fået lavet. Der kommer til at mangle 1000 boliger i midtbyen indenfor få år, og her er der rigtig god grund til at starte på sygehusgrunden, fordi mulighederne for yderligere boliger i midtbyen slet ikke kan opfylde det behov, siger Jesper Larsen.

Det er en ambitiøs plan, men Holstebro Kommune har ikke nogen stor kassebeholdning, så hvor skal pengene komme fra?

- Kvaliteten af sygehusprojektet er så god, at det er realistisk at tiltrække pensionskasser og investorer. Men jeg tror også, der er muligheder for at søge fonde, blandt andet til genslyngningen af åen. Men kigger vi langt ud i fremtiden, så kommer vi (Holstebro Kommune, red.) også til at putte penge i byudvikling, siger borgmester H.C. Østerby (S), der også tror på nye privat-offentlige partnerskaber, hvor ejendomsbesiddere, butikker, kommune sammen arbejder på at skabe mere liv i bymidten.

Noget af det første, som borgmesteren gerne tager fat på, er at aktivere de tomme butikslejemål i gågaden. Blandt de forslag, der blev præsenteret på et offentligt møde i Black Box mandag aften, er at omdanne butikker til værksteder for kunstnere, som kan leje sig ind i en periode. De kunne også anvendes til genbrugsmarkeder og andre socioøkonomiske virksomheder.

Team Vandkunsten fra København, der vandt arkitektkonkurrencen, vil bruge de kommende måneder til at udarbejde en endelig helhedsplan for udviklingen og udbygningen af Holstebro midtby. Det sker med udgangspunkt i vinderforslaget plus det bedste fra de to andre forslag. Herefter sker der en politisk behandling med blandt andet en ny kommuneplan og nye eller reviderede lokalplaner. Det sker, før nye byggeprojekter og andet går i gang.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Annonce