Sport

I en stegende hede gennemførte Mikkel sit første VM: Jeg er meget tilfreds og stolt

Mikkel Lehmann, som her ses under en træningstur i det vestjyske, var i weekenden afsted til VM i Frankrig. Foto: Morten Stricker
Mikkel Lehmann fra Holstebro blev i weekenden en stor oplevelse rigere, da han deltog i VM i Triatlon i Nice. I sit blot tredje løb konkurrerede han med verdens bedste, og selvom det også havde tæret hårdt på ressourcerne, så var der både glæde og stolthed bagefter.

Nice: Én ting er at gennemføre en halv ironman hjemme i Danmark, hvor både terrænet og klimaet er af den mere tilgivende slags.

Noget andet er dog at gennemføre det i den sydfranske by Nice, hvor der er både bjerge og høj solskin. Det kan Mikkel Lehmann fremover prale af.

I weekenden gennemførte han nemlig VM, og det blev en oplevelse ud over det sædvanlige.

- Jeg havde prøvet at forberede mig på varmen hjemmefra, men det er bare noget andet at sidde dernede. Jeg er til gengæld meget tilfreds og stolt. På papiret var jeg et stykke fra min personlige rekord, men det kan slet ikke sammenlignes at køre dernede og herhjemme, siger Mikkel Lehmann.

Det var især cykelturen i bjergene, som krævede et stort indhug i ressourcebanken for Mikkel Lehmann, men alt det var dog glemt, da han løb i mål iført dannebrog i tiden 5 timer, 53 minutter og 27 sekunder.

Løbet har i den grad givet mod på mere for den 21-årige triatlet, som dog holder en pause den kommende tid.

- Jeg har trænet rigtigt hårdt op til, så jeg har brug for lige at komme lidt ovenpå igen. Jeg er dog allerede ved at planlægge, hvilke løb jeg gerne vil med i fremtiden, og sådan en oplevelse har kun været med til at give mig et ekstra boost, siger Mikkel Lehmann.

Den unge triatlet blev nummer 2747 ud af 3690 deltagere, og han blev nummer 103 ud af 133 i sin aldersklasse fra 18-24 år.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klar til kamp

Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Annonce