Lemvig

Første spadestik til Klimatorium taget: - Vi giver jo vores verden tilbage til børnene

Regionsrådformand Anders Kühnau, borgmester Erik Flyvholm og formanden for Lemvig Vand og Spildevand, Steffen Damsgaard, tager det første spadestik på samme tid. Foto: Johan Gadegaard
Det første spadestik til Klimatorium er taget - et par hundrede overværede begivenheden

Lemvig: - Vi giver jo vores verden tilbage til børnene. Derfor er det tankevækkende, at der er børn, der synger ved ved dette arrangement. Vi skal af den grund gøre os ekstra umage med udfordringerne med klimaet.

Regionsrådformand Anders Kühnau tog udgangspunkt i, at der var børn fra Christinelystskolen og Thyborøn Skole, der gav et par eksempler på "Sange til verden", da der var første spadestik til Klimatorium på Østhavnen. Omkring et par hundrede interesserede var mødt frem, da Anders Kühnau sammen med borgmester Erik Flyvholm og formanden for Lemvig Vand og Spildevand, Steffen Damsgaard nogenlunde synkront tog det første spadestik til det næste års byggeri af Klimatorium, som står klar til august næste år. Og klimaet viste sig fra den taknemmelige side, da det nøjedes med et par sparsomme regndråber, mens ceremonien foregik.

Herefter havde de tre alle ordet, og det var enige om, at med Klimatorium vil Lemvig komme med i ikke blot lokalt og regionalt samarbejde, men også nationalt og internationalt. Og stolte var de alle tre.

Det er fire år siden, idéen om Klimatorium opstod.

- Det skete, fordi der var nogle mennesker, der blev sat sammen, og som normalt ikke fik talt sammen. De havde en fælles forståelse for udfordringerne med klimaet, og det viser vigtigheden af, at man får dette samspil. Det vil kunne ske på Klimatorium, hvor forsyning, virksomheder, borgere, uddannelsesinstitutioner og andre vil finde sammen og udvikle løsninger, som vi ikke blot her i regionen vil få gavn af. Det vil man også andre steder, sagde Anders Kühnau, der nævnte som eksempel, at i New Zealand laver man et Klimatorium ud fra forbilledet i Lemvig, og det vil være naturligt, man samarbejder internationalt.

- Her i regionen satser vi på at blive et fyrtårn på dette område. Vi kalder det water-valley inspireret af amerikanske Silicon Valley. Her vil mange parter finde sammen og finde spændende løsninger til gavn for miljøet. Det her er ikke blot en stor dag for Lemvig, men for os alle, sagde regionsrådformanden.

Borgmester Erik Flyvholm tog over og fortsatte i samme bane.

- Det er naturligt, at sådan et Klimatorium ligger her i Lemvig. Her er vi vant til at finde løsninger på klima-udfordringer. det startede med dige- og pumpelaug. Så kom Kystdirektoratet. Vi har stoppet oversvømmelser af købstaden Lemvig med Muren, der har skabt stor opmærksomhed, og hvor andre vil bruge samme ide. Vi er truet af vand på flere sider og samtidig nogle steder fra undergrunden. Men vi har været foran med biogas og vind, og snart også på solceller. Når man sammenligner med den udvikling, vindenergien har skabt med arbejdspladser og forskning her i Vestjylland, skal man tænke på, at potentialet bliver tre gange større med udfordringerne med vand. Derfor er det vigtigt, at vi er med i forreste række, så der kan skabes videnarbejdspladser. Der skal samarbejde spå mange niveauer. Ambitionerne er klare, så derfor er der grund til at være stolt i dag, hvor vi er nået frem til det første spadestik, sagde borgmesteren blandt andet.

Formanden for lemvig Vand og Spildevand, Steffen Damsgaard, fortalte om de projekter, der allerede e ri gang for at løse nogle udfordringer fra klimaets side, og hvad man får ud af det lokalt.

- Meget er i gang, men hvis vi skal bevare dette miljø, hvor der nytænkes og samarbejdes, så skal der være et kraftcenter i form af en ikonisk bygning på en flot beliggenhed. Det får vi nu. Bygningen vil skabe udvikling i hele vort område og sikre samarbejde lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Vi vil få et udstillingscenter, hvor man kan se, hvad der arbejdes med. samtidig er det også en arbejdsplads for Lemvig Vand og Spildevand, som sad i game lokaler og barakker. Nu kommer man tæt på miljøet, hvor der forskes og laves nytænkning. Vi får vore egne løsninger, og det er forhåbentlig løsninger, som vi kan bringe ud i den vide verden, sagde Steffen Damsgaard, som slog fast, at det ikke bare er starten på et byggeri, men på udvikling i hele området.

Inden man gik over til pølser og rent vand, fortalte arkitekt jan Ammundsen fra arkitektfirmaet 3XN om tankerne og ideerne bag det byggeri, som nu går i gang

- Tegningerne i dag er ikke langt fra de oprindelige skitser, da de har holdt hele vejen igennem, selv om der naturtligvis er lavet ændringer. Jeg vil takke for et godt samarbejde, hvor et ord er et ord, og sådan er det bestemt ikke alle steder, sagde arkitekten, som sidenhen besvarede på spørgsmål fra interesserede på pladsen.

Børn fra Christinelystskolen og Thyborøn Skole sang ved ceremonien. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klar til kamp

Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Annonce