Struer

Indsatsen godkendt

Byrådet i Struer har godkendt både regnskab og årsberetning fra Ensemble Midt Vest, som her optræder sammen med en udvalgt skare af elever fra Musikskolen i Holstebro. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Eneste sten i skoen var udsigten til at miste et bidrag på 600.000 kroner fra Ikast-Brande Kommune.

Struer: Byrådet i Struer Kommune godkendte tirsdag aften både beretning og regnskab fra Ensemble Midt Vest.

Formanden for kultur- og fritidsudvalget, Lars Møller Pedersen (S), kunne fortælle, at Ensemble Midt Vest alt i alt gennemførte 114 koncerter i løbet af 2018, og deraf blev de 65 afviklet i en af de fire kommuner, som yder et bidrag til driften af det midt- og vestjyske flagskib inden for kammermusikken.

Ifølge rammeaftalen mellem Ensemble Midt Vest og kommunalebestyrelserne i Herning, Holstebro, Ikast-Brande og Struer var målet 62 koncerter.

Desuden voksede opbakningen fra publikum.

Antallet af tilhørere voksede med 1502 fra 8656 i 2017 til 10.158 i 2018, og med jævnlige koncerter i både Folkets Hus og på Gimsinghoved var byrådet i Struer Kommune enige om, at Struer havde fået fuld valuta for det kommunale bidrag på 348.266 kroner.

Herning Kommune yder et bidrag på 1,4 millioner kroner. Holstebro 948.000 kroner, Ikast-Brande 600.000 kroner og staten et bidrag på 5.475.600 kroner.

Steen Jakobsen fra Venstres byrådsgruppe havde blot en enkelt bemærkning, da han konstaterede, at økonomien kan blive presset, når Ikast-Brande Kommune trækker sig ud af samarbejdet i 2021.

- Vi søger en løsning, forsikrede formanden for kultur- og fritidsudvalget, Lars Møller Pedersen og forklarede, at det primære mål er at få en af de øvrige midt- og vestjyske kommuner med i samarbejdet i stedet for Ikast-Brande.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce