Struer

- Jeg er den eneste i min tætte vennegruppe, der ikke er fra Afrika

18-årige Laura Lind-Holm på sit værelse på kostskolen ved Struer Statsgymnasium. Foto: Morten Stricker
Der bor lige nu flere end nogensinde før på kostskolen, som hører til Struer Statsgymnasium. Kom med indenfor hos et par af dem - den helt nye og den lidt mere rutinerede.

Struer: 127 elever fra i alt 20 forskellige lande bor lige nu på kostskolen, som hører til Struer Statsgymnasium. Det er rekord. Så mange har der ikke tidligere boet på kostskolen, som til næste år har været til i 50 år.

- Jeg har nu været her i 11 år, og tallet har været støt stigende i hele perioden, så vi har opkøbt forskellige huse, efterhånden som det er steget, fortæller Kirsten Krogh, der er kostskolepædagog.

Det betyder, at hun holder lidt øje med eleverne, snakker med dem og i det hele sikrer sig, at de trives, og at reglerne på stedet bliver overholdt.

Kostskolen er med opkøbene blevet en hel lille landsby ved siden af statsgymnasiet, hvilket også betyder, at elevernes værelser ikke er helt ens. Når man flytter ind, er det typisk på ti kvadratmeter med en seng, et skrivebord og et skab.

Med tiden kan man så blive opgraderet til mere lejlighedslignende forhold, hvor man er lidt færre om toilet og bad, og selv har lidt flere kvadratmeter at boltre sig på.

Selve kulturen herude fangede mig rigtig meget, og så fik jeg en rundvisning på skolen og kostskolen og begyndte at se det som en mulighed - og så kom det bare som en naturlig beslutning.

Steffen Mazivila Lystlund, 20 år, bor på kostskole i Struer

Det gav mening

Cirka 65 procent af de 127 beboere på kostskolen går på Struer Statsgymnasiums internationale linje, IB, mens resten går på de øvrige, danske uddannelser.

- Det er en dejlig, mangfoldig gruppe, som Kirsten Krogh udtrykker det.

- Det giver større tolerance, når alle er forskellige. De er nødt til at være åbne for hinanden, og det synes jeg også, de er. Man skal ikke være én bestemt type. Det er okay at være den, man er, uddyber kostskolepædagogen.

En af dem, der er det, er Laura Lind-Holm på 18 år. Hun kommer fra Skive, går på IB-linjens tredje år og flyttede ind på kostskolen som 16-årig efter et år som hjemmeboende IB'er.

- Vi var meget få, der ikke boede på kostskolen, så en stor del af det sociale liv lå her. Alle mine veninder boede herovre, og den ene, der ikke gjorde, flyttede lige pludselig, og så var det egentlig lidt ensomt at skulle hjem hver dag og være afhængig af toget, fortæller hun.

Laura Lind-Holm fik derfor overtalt sine forældre, så da andet år på IB-linjen blev indledt, boede hun også på kostskolen.

Det gode fællesskab

Det er en beslutning, hun bestemt ikke har fortrudt.

- Man kunne godt mærke, at man nu kom til at være en ordentlig del af det. Når der sker ting her, er det jo ikke planlagt. Man sidder og tænker, vi vil gerne se en film sammen, og så samles man jo bare, fortæller Laura Lind-Holm.

Et kollegie, hvor der er nogle, som tager sig af os, er hendes bedste beskrivelse af sit nuværende hjem, hvor man får serveret mad til alle måltider.

Man lærer ifølge Laura Lind-Holm en del om sig selv, når man bor i et fællesskab som på kostskolen, og så giver det også bare nogle ekstra oplevelser at være en del af et meget internationalt miljø.

- Jeg er den eneste i min tætte vennegruppe, der ikke er fra Afrika. Både min kæreste og tre-fire af mine bedste veninder er fra forskellige steder i Afrika, og det er en kæmpe øjenåbner at se, hvilke ting jeg tager for givet, og hvilke ting de har været vant til, fortæller hun:

- Det har været mega sundt, for man bliver meget mere åben af det.

20-årige Steffen Mazivila Lystlund. Foto: Morten Stricker

Svært uden kostskolen

Spørger man uddannelsesleder for IB-linjen, Morten Jensen, ville det være svært at have den internationale linje uden kostskolen.

Det kan lade sig gøre, men så er det med færre udenlandske elever end i Struer.

- Det er helt klart et plus, at vi har mulighed for at tiltrække mange elever udefra, og at vi gør det, siger noget om, at det her er et godt sted at være, siger uddannelseslederen.

Det er også det indtryk, 20-årige Steffen Mazivila Lystlund fra Randers har fået, siden han for nylig flyttede ind på kostskolen.

Han er begyndt på den treårige gymnasieuddannelse, og grunden til, at det blev i Struer, var et besøg i byen i forbindelse med hans tidligere job, hvor han mødte nogle af de unge i byen.

Det fik ham til at komme tilbage for at se nærmere på byen, hvorefter det ene bare førte det andet med sig. - Selve kulturen herude fangede mig rigtig meget, og så fik jeg en rundvisning på skolen og kostskolen og begyndte at se det som en mulighed - og så kom det bare som en naturlig beslutning, fortæller han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klar til kamp

Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Annonce