Erhverv

Landbrug & Fødevarer: Skal landbruget være grønt og klimavenligt, kommer vi ikke uden om Roundup

Martin Merrild, formand, Landbrug & Fødevarer. Pr-foto

Landbruget står med en stor opgave. Vi skal producere mere mad til en stigende befolkning, men med mindre belastning af klimaet.

Det er et arbejde, som Landbrug & Fødevarer går helhjertet ind i. Vi har præsenteret en vision om en klimaneutral dansk fødevareproduktion i 2050, og sammen med Danmarks Naturfredningsforening har vi fremlagt en konkret plan om udtagning af dårlig landbrugsjord, som ikke længere skal dyrkes.

Et grønt og klimavenligt, men på samme tid højeffektivt landbrug er altså, hvad både erhvervet selv og politikerne efterspørger.

Derfor har jeg utrolig svært ved at forstå, at man i den seneste tid har hørt udmeldinger fra politikere fra SF, Enhedslisten og Radikale Venstre, som vil have forbudt brugen af glyphosat, som er det aktive stof i ukrudtsmidlet Roundup.

Glyphosat er afgørende vigtigt for landbruget, da det løser nogle grundlæggende udfordringer med ukrudt, og der findes ikke nogle seriøse alternativer. Stoffet er på verdensplan det mest anvendte og det bedst undersøgte.

I Danmark vurderer Miljøstyrelsen, at glyphosat er sikkert at bruge og ikke til fare for drikkevandet.

EU’s fødevareagentur, EFSA, har undersøgt stoffet og konkluderet, at det er sikkert at bruge i forhold til menneskers sundhed og miljøet.

Men alligevel vil regeringens støttepartier altså forbyde stoffet, samtidig med at man dagligt opfordrer landbruget til at tage ansvar i den grønne omstilling. Det er en helt skæv måde at se verden på, med kravet om mere mad for mindre indsats in mente.

Forbydes glyphosat, vil ukrudtet skulle bekæmpes med traktor, plov og harve - eller hakkejern. Landmændene vil have behov for at foretage ekstra stubharvning og dyb pløjning. Resultatet bliver et markant større forbrug af diesel med mere CO2-udledning som konsekvens.

De landmænd, der arbejder med reduceret jordbearbejdning vil være nødsaget til at lægge deres drift fuldstændig om.

Det er paradoksalt nok en dyrkningsform, som De Radikale i deres nye klimaplan ”Klimaet kalder”, vurderer ”har meget lovende perspektiver, især i forhold til klima, natur og miljø”.

Med større behandling af markerne vil vi, som for årtier siden, se sorte marker om efteråret. Det vil være stærkt skadeligt for markernes evne til at holde på kvælstoffet og dermed til skade for vandmiljøet. Sorte marker vil også være negativt i forhold til biodiversiteten.

Alligevel synes nogle partier altså, at det er en god idé at forbyde landmændene at bruge stoffet. Det er svært for mig at se, hvad man vil opnå - ud over at signalere grøn handlekraft.

Det er blot en vildledt handlekraft, som vil have den stik modsatte effekt og gøre det endnu vanskeligere at opfylde de store ambitioner for landbrugets klimaindsats. Det er da et paradoks, der er til at få øje på.

Når vi kæmper hårdt og vedvarende mod et forbud mod brug af glyphosat, handler det ikke om, at vi er bagstræberiske. Årsagen er, at et forbud reelt kun har negative konsekvenser.

Landbruget får ofte at vide, at vi skal gøre op med vanetænkningen og turde gå nye veje. Når jeg hører krav om forbud mod glyphosat, så tænker jeg, at også politikere må have modet til at gøre op med symbolpolitik og rygmarvsreaktioner, hvis vi sammen skal nå de ambitiøse klimamål.

Annonce

Forbydes glyphosat, vil ukrudtet skulle bekæmpes med traktor, plov og harve - eller hakkejern.

Resultatet bliver et markant større forbrug af diesel.
Glyphosat er afgørende vigtigt for dansk landbrug, lyder det i dagens klumme. På billedet her sprøjter en landmand en mark ved Klarup nær Aalborg en novemberdag i 2008. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Rejser

5 tip til gode julemarkeder i Norden

Holstebro

Opgang evakueret under brand

Sport

Joe Joe Fahn blev dansk mester

Leder For abonnenter

Politikerne må gerne skuffe nogle ind imellem

Kan et udtjent styrhus på 55 kvadratmeter passe ind som pølsevogn på havnen i Lemvig? Nej, mener politikerne i teknik- og miljøudvalget i Lemvig Kommune. De har vendt tommelfingeren nedad til en ansøgning fra en lokal mand, som ønskede at placere det næsten seks meter høje styrhus på havnen og indrette det som pølsevogn. Den beslutning blev mødt med kritik af mange læsere, da vi skrev om sagen forleden. På Facebook udtrykker flertallet af debattørerne undren og skuffelse over, at kommunen ikke er med på den idé. "Skidt for Lemvig, at man ikke tager imod den slags ideer - det ville være perfekt for Lemvig - men det er nok ikke smart nok", lyder en af omkring et halvt hundrede kommentarer til sagen. Og det er faktisk sagen i en nøddeskal. Det er ikke smart nok. Eller sagt på en anden måde; styrhuset passer på ingen måde ind i det miljø, man ønsker på havnen. Det kan man selvfølgelig ærgre sig over ud fra en romantisk forestilling om, at lidt anarki og spøjse indfald kun er klædeligt. Men i det konkrete tilfælde er det ikke så underligt, at politikerne afviser sagen. Der er de seneste år gjort meget for at gøre havneområdet i Lemvig attraktivt, og et skrummel af et styrhus, er ikke noget, man bare lige placerer. Det er derfor både fornuftigt og logisk, at politikerne vælger at skuffe ansøgeren - og de tilsyneladende mange, der ellers synes godt om idéen. Det er lokalpolitikernes lod at skuffe nogle engang i mellem. Naturligvis ikke for ofte, men deres opgave er at træffe beslutninger for det fælles bedste. Og netop byudvikling er et område, hvor politikerne skal tage det ansvar meget alvorligt. De beslutninger, de træffer nu, får indflydelse mange år frem i tiden. Derfor er det vigtigt ikke at ryste på hånden. Og her taler vi om meget mere end blot en pølsevogn. I kampen om både bosætning og turister er det vigtigt, at der er en rød tråd i beslutningerne. Ikke mindst på det attraktive havneområde. Også selv om beslutningerne måske koster lidt i afdelingen for lokalkolorit.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Holstebro

Ild i tre containere

Annonce