Erhverv

Lukning: Butiksejer må opgive drømmen

Manglende omsætning gør, at indehaver Nicolai Løftgaard må lukke butikken 2402 i Nørregade. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Herretøjsbutikken 2402 i Nørregade må lukke. Omsætningen er for lav. Indehaver Nicolai Løftgaard lukker butikken, inden drømmen bliver til et mareridt.

Holstebro: Mandag aften lagde indehaveren af herretøjsbutikken 2402, Nicolai Løftgaard, en besked op på Facebook om, at ophørsudsalget begynder tirsdag klokken 10.00.

Alle varer er nedsat med 30 procent.

I timerne efter strømmede det ind med sympati fra kunderne om, at de var meget triste over lukningen.

Nicolai Løftgaard lægger heller ikke skjul på, at det er en meget hård beslutning.

- Det har været en drengedrøm for mig at få min egen butik. Men det er bedre, at droppe drømmen, inden det bliver til et mareridt. Det har været en længere proces, men jeg var nødt til at sige stop, siger Nicolai Løftgaard.

Forklaringen på lukningen er ganske enkel.

- Omsætningen er ikke høj nok. Vi sælger ikke nok til at kunne fortsætte. Vi fortryder på ingen måde, at vi flyttede i Nørregade. Beliggenheden er optimal i Holstebro, men omsætningen er ikke god nok, siger butiksindehaveren, der er meget trist over udgangen på butiksdrømmen, der begyndte i Østergade.

- Jeg er noget groggy, og lige nu handler det om at drifte så godt som muligt under ophørsudsalget. Det har ikke været en let beslutning, siger Nicolai Løftgaard.

2402 og Nicolai Løftgaard var den store vinder, da awardshowet Byens Bedste blev afholdt for første gang i 2018. Nicolai Løftgaard hentede ikke mindre end tre priser. De tre priser var som byens bedste mandlige ekspedient, bedste shoppested for herrer og bedste butik.

Men de mange fine titler og ord slog ikke ud på bundlinjen. 2402 kom ud af 2018 med et underskud på 247.000 kroner efter tre år med mindre overskud.

Nicolai Løftgaard ved ikke, hvad arbejdslivet bringer i fremtiden, når han må opgive drømmen om egen tøjbutik i Holstebro.

- Hit me. Jeg er klar, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klar til kamp

Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Annonce