Læserbrev

Miljø. Spildevand skal ikke forurene markens afgrøder

Peter Rosendal. Pressefoto

Debat: Hvis det er farligt for mennesker at gøre rent i kælderen efter oversvømmelser ved skybrud – hvorfor i alverden skal vi så have disse forurenende stoffer op på landmandens marker og afgrøder?

Dét spørgsmål må man stille sig selv, når kommuner planlægger såkaldte ”vandparkeringspladser” på landmænds marker i forbindelse med de regnbetingede spildevandsudledninger, der har præget årets danske sommer. Regnmængderne får kloakker til at løbe over, og afføring, kemikalierester, hormoner og en masse andre hyggelige ting kommer på afveje.

Hvad vandet helt nøjagtigt indeholder, og hvor skadeligt det er – dét måler Miljøstyrelsen imidlertid ikke. De i bedste fald upræcise målinger er det centrale problem, fordi vi dermed aldrig finder en løsning på de reelle miljøproblemer. Dermed ender vi med at forurene mere, end der er givet tilladelse til – og vi landmænd bliver som sædvanlig syndebuk for kemiske stoffer, der kommer et helt andet sted fra.

Tag de analyser, der faktisk kræves i EU’s vandrammedirektiv – og lad forureneren betale!

Vand, der skal ”parkeres” på mine marker, skal være rent. Hvilke forbrugere ønsker sig medicinrester og kolibakterier på deres madvarer?

0/0
Annonce
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Forældrene har - heldigvis - stadig selv ansvaret

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

Personer bag groft skole-hærværk afsløret

Vinderup

Kommunen sparker fælleshus-tilskud til hjørne: - Vi er da skuffede

Lemvig

Første spadestik til Klimatorium taget: - Vi giver jo vores verden tilbage til børnene

Leder For abonnenter

Det virker underligt og grådigt

Det er aldrig rart at få uforudsete udgifter. Men de er svære at slippe uden om - især hvis man er husejer. Der vil komme udgifter, som man ikke nødvendigvis var forberedt på - eller herre over. Arbejdet med at adskille spildevand og regnvand - den såkaldte kloakseparering - er et godt eksempel. Det er en politisk beslutning, som har medført ekstra udgifter til mange boligejere. I dagens avis kan du læse om et andet eksempel på uforudsete udgifter i jorden under villavejene. På Pile Allé i Holstebro er rækkehusene i sin tid opført med en - set med nytidens briller - håbløs tilslutning til fjernvarmenettet. Det betyder, at ejerne nu hver især står med en regning i omegnen af 100.000 kroner. Fjernvarmenettet skal vedligeholdes og opdateres, og det er typisk kun forbundet med udgifter for forsyningsselskabet og ikke boligejerne. Men en helt speciel tilslutningsmodel ved Pile Allé betyder, at Vestforsyning kan sende en regningen videre til husejerne. En regning på 100.000 kroner vil støje gevaldigt i de fleste husholdningskasser. Og risikere at slå bunden ud af nogle af dem. Men boligejerne skal ikke forvente hjælp fra Vestforsyning - selv om ejendommene på lige fod med alle øvrige kunder i årevis har betalt ind til vedligehold og udskiftning via regningen. Tværtimod ser det ud til, at Vestforsyning i sin tilgang forsøger at skubbe flest mulige udgifter over på beboerne. Arbejdet kræver to nye tilslutninger - en for koldt vand og en for varmt vand. For det kolde vand skal de betale en solidarisk pris for en ny tilslutning, hvilket er langt dyrere end de faktiske udgifter. For det varme vand forholder det sig stik modsat. Her opkræves ejerne prisen for omkostningerne - omtrent det dobbelte af prisen for en ny tilslutning efter den solidariske prisliste. Princippet ændrer sig altså, så boligejeren rammes hårdest. Boligejerne slipper næppe for en regning. Men det virker både underligt og grådigt, at principperne for prissætningen ikke er ens for det kolde og varme vand.

Holstebro

Vokseværk: 255 nye sommerhusgrunde på vej ved Fjand

Holstebro For abonnenter

Han havde fjernvarmenettet i hovedet

Holstebro

56 afskediget hos stort jernstøberi: Største nedskæring i 10 år

Holstebro

Patrick overgik sig selv i ironman dedikeret til sin afdøde kusine: - Jeg ville helst ikke skuffe Cecilie deroppe

Annonce