Holstebro

Minkavler konkurs: Hele branchen er presset

Minkavlerne er presset af lave minkpriser, og mange er afhængige af bankernes velvillighed. En minkavler vest for Holstebro gik i sidste uge konkurs i forlængelse af, at banken havde sat kassekreditten ned med én million kroner. Arkivfoto: Morten Stricker
En større minkavler i Ulfborg-området er gået konkurs, efter banken pludselig skar kraftigt ned på kassekreditten.

HOLSTEBRO: De lave auktionspriser på minkskind gør minkavl til en underskudforretning, og minkavlerne er derfor afhængige af bankernes velvilje.

I sidste uge blev en minkfarm vest for Holstebro erklæret konkurs - en minkfarm, som her eksisteret i over 30 år og med omkring 2500 minktæver og en årsproduktion på omkring 15.000 skind. Ejeren havde selv begæret farmen konkurs, efter banken pludselig havde skåret kassekreditten ned med én million kroner - og inddraget alle indtægter til sikring af gælden. Skifteretten har sat minkfarmen under konkursbehandling.

Farmen havde ganske vist et mindre underskud i 2018, men har ellers løbende nedbragt kassekreditten over de senere år.

Dermed er den det seneste eksempel på en presset branche, hvor flere banker har signaleret, at deres tålmodighed er begrænset.

- Det begynder at snerpe til flere steder. Ingen kan levere positive tal på bundlinjen, men det er meget svært at gennemskue, hvad der foregår. Mange minkavlere er ikke afklarede, siger Ib Lundgaard, der er formand for de cirka 125 minkavlere i Holstebro Pelsdyravlerforening.

Han forventer, at der er endnu færre minkavlere tilbage, når årets pelsning i november og december er overstået.

- Der vil forsvinde nogen igen. Nogle vælger at pelse helt ned, men jeg har ingen fornemmelse af hvor mange, siger Ib Lundgaard.

Han har selv 1200 minktæver, og han har forskellige jobs som tømrer eller murerarbejdsmand for at tjene til dagen og vejen og dække underskuddet.

- Jeg forventer også at have 1200 tæver næste år, siger Ib Lundgaard.

I år har gennemsnitsprisen på auktionerne været 198 kroner for danske skind, hvor produktionsprisen er mellem 230 og 270 kroner afhængig af den enkelte avlers situation.

- Lige nu er det op ad bakke. Hvis bare skindprisen kom op i 270 til 300 kroner, så kan vi godt lave en forretning på det, siger Ib Lundgaard.

Han stiller sine forhåbninger til, at lageret af usolgte minkskind hos Kopenhagen Fur er bragt ned fra to millioner for et år siden til nu 600.000 skind.

Annonce

Enkelte stramme banker

Det er ikke alle banker, der har strammet kreditterne over for minkfarmerne, ifølge John Papsø, næstformand i Kobenhagen Fur.

- Vi har været i kontakt med flere af de store banker, som har signaleret, at de har en målsætning om at bære branchen igennem, siger John Papsø om den kriseramte branche.

Til gengæld kan han godt mærke, at minkavlerne er pressede.

- Det er ikke sjovt længere, og folk kæmper for at klare sig igennem, siger John Papsø.

Lige nu afventer mange minkavlere et svar fra bankerne på deres budgetter og kreditter for næste år.

- Alle vil gerne have en afklaring med banken inden pelsningen i november, så man ved, hvor mange mink man skal beholde til produktion, eller om man skal pelse det hele ned, siger John Papsø.

Situationen for minkavlerne er meget individuel, men næstformanden har valgt at være relativ optimistisk.

- Jeg tror, at der vil lukke færre minkfarme, end man generelt forventer. Men der er flere ældre minkfarmere, som vil vælge at stoppe og gemme de sidste skind, til det bliver bedre tider med højere priser, siger Papsø.

Han tror på, at skindpriserne vender næste år - i øvrigt som branchen også forventede skulle være sket i 2019, hvor priserne tværtimod faldt yderligere.

- På verdensplan forventes en produktion på 25 millioner minkskind næste år, mens der i år er solgt knap 40 millioner, som der er brug for på systuerne. Så det bør vende, siger John Papsø.

Avisen har kontaktet den konkursramte minkavler, som ikke har kommentarer.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce