Struer

Naturfredningsforeningen bekymret over et muligt udslip af mikroplast

Struer Kommune har godkendt en mere solid kystbeskyttelse tre steder på Thyholm og Jegindø end det her var tilfældet med en etablering af høfder ved Serup Strand i 2004. Arkivfoto: Thomas Freitag
Byrådet i Struer Kommune godkender etablering af kystbeskyttelse med brug af plast til spuns ved blandt andet Sortevej på Thyholm.

Thyholm: Byrådet i Struer Kommune godkendte tirsdag aften, at der kan etableres ny kystbeskyttelse ved Bøhlørevej 5 på Jegindø, ved Serup Strand og ved Sortevej 3 på Thyholm.

Det skete efter en høringsperiode med bemærkninger fra blandt andet Kystdirektoratet og Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Struer.

Kystdirektoratet havde tekniske indvendinger, som medførte et par ændringer i forhold til de oprindelige forslag.

Danmarks Naturfredningsforening ytrede bekymring over brugen af plast til etablering af en en spunsvæg, som skal beskytte kysten mod erosion ved Sortevej 3, og under spørgetiden umiddelbart efter det åbne byrådsmøde tirsdag aften, måtte Helle Lyng fra lokalafdelingen af Danmarks Naturfredningsforening konstatere, at byrådet havde fejet bemærkningerne fra naturfredningsforeningen af bordet.

- Vi giver kun tilladelse til brugen af godkendte materialer, og så må vi gå ud fra, at det er i orden, sagde borgmester Niels Viggo Lynghøj (S).

I tilladelsen fra Struer Kommune bliver der stillet betingelser om, at spunsvæggen skal fjernes, hvis plasten begynder at mørne, og hvis der brækker et stykke af, skal det indsamles og håndteres efter lovgivningen på det pågældende tidspunkt.

- Slet ikke godt nok, mente Helle Lyng og pointerede, at der i byrådets godkendelse af projektet slet ikke var taget stilling til, om der ville sive mikroplast ud i naturen fra den godkendte kystbeskyttelse.

Dette kom så heller ikke til at ske.

Projekterne blev godkendt af et enigt byråd, og arbejdet kan dermed gå i gang på de anviste betingelser.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Annonce