Struer

Nu tager de første værker form

Det vakte en del opsigt, da det første værk tog form på rådhuspladsen først på eftermiddagen i går. Foto: Frede Stengaard
Ny produktionsleder fik for 20 år siden etableret en festival for elektronisk og eksperimenterende musik i den svenske mineby Norberg. Nu kaster han gerne sin energi ind i Struer Tracks.

Struer: Med mindre end to uger til åbningen af den anden udgave af lydfestivalen Struer Tracks begyndte et de første værker at tage form, da en lastbil med otte tonstunge jernplader på ladet mandag formiddag kørte ind på den åbne og grusbelagte plads mellem rådhuset og parkeringspladserne i Smedegade.

Pladerne blev læsset af, sat på højkant og svejset sammen, så man kan bevæge sig ind imellem dem. Når det hele spiller, vil der så også blive monteret lydkilder på ydersiden, som får pladerne til at vibrere.

- Og jo mere massive og tunge pladerne er - jo større effekt, forklarer Michael Østerz fra lydfirmaet, Teater og Lysteknik, i København, som blev tilknyttet Struer Tracks som produktionsleder for en måneds tid siden.

Et held for både festivallederen Jacob Kreutzfeldt, som manglede en spydspids til at tage sig af alt det praktiske, og Michael Østerz selv.

- Jeg har længe været på udkig efter et projekt som Struer Tracks, fortæller Michal Østerz.

Hele udgangspunktet for Struer Tracks minder ham i høj grad om de betingelser, der mødte ham, da han for 20 år siden tog initiativ til at få etableret en tilsvarende - og alligevel helt anderledes - festival for elektronisk og eksperimenterende musik i den svenske by, Norberg.

Når han ser på siloen på havnen, minder det ham om det forladte minetårn, han altid så som noget af det første, når han kom til Norberg, hvor hans mor var født, og hvor han for tyve år siden stadigvæk havde familie.

- På den måde var Norberg en by på jagt efter en ny identitet, som gerne måtte bygge videre på byens historie som mineby - og i Struer er situationen jo lidt den samme med hele den store satsning på at blive Lydens By, konstaterer han og kaster gerne sin energi ind i projektet.

Den første opgave var så på rådhuspladsen, hvor han havde forventet at skulle arbejde til klokken fire på lydskulpturen, som er udtænkt af Ignas Krunglevičius fra Litauen, som er flyttet til Norge, hvor han i dag bor og arbejder som både kunstner og komponist i Oslo.

- Det gik lidt hurtigere, end vi havde forventet, sagde han, da han kunne vende tilbage til festivalens hovedkvarter i den gamle Danske Bank bygning, da værket stod klar til at få monteret de transducere, der skal få dem til at vibrere, allerede ved to-tiden.

Nu går turen så videre til både siloen på havnen og til vandtårnet i Tårngade, en sovevogn ved Struer Jernbanemuseum og videre rundt i byen for at få alt til at fungere efter hensigten, når værkerne skal stå klar til åbningen af Struer Tracks 23 august.

Annonce
Michael Østerz fra firmaet Teater og Lysteknik skal styre alt det tekniske under Struer Tracks. Foto: Frede Stengaard
Annonce
Annonce
Struer For abonnenter

SSP om ny indsats: - Man er så provokerende i sin adfærd, at det er fuldstændig ligegyldigt, om det er politiet, der kommer, eller ej

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lad det nu blive realistisk

Som vi skrev i avisen onsdag, følger de lokale idrætshaller - sammen med landets øvrige - noget interesseret, hvad der sker med planerne om de såkaldte B18, et nyt bygningsregulativ. Hvis det gennemføres, som der er lavet udkast til, vil det give voldsomme problemer med en række af de mange arrangementerne, hallerne har i dag. Hvis det gennemføres, skal der ved hvert arrangement laves en pladsfordelingsplan, som skal godkendes af en brandteknisk virksomhed. Og der skal være folk til stede, som skal være uddannet i brandmateriellet. Ud over det vil være en uoverskuelig økonomisk byrde for de mange små-arrangementer, der er i hallerne, vil det også give en masse praktiske udfordringer. Som for eksempel at hvis der kommer lidt flere mennesker, end man havde regnet med, må der ikke stilles ekstra borde op, fordi de ikke indgår i den plan, der er godkendt. Nu må man håbe, at de, der har udarbejdet udkastet, også vil forholde sig til den realistiske dagligdag. Naturligvis skal sikkerheden være i orden, og det grundlæggende i hallerne er, at der er nødudgange, flugtveje er beskrevet, og der er brandmateriel, der også virker. Og det siger sig selv, at man ikke må stille ekstra borde, store gymnastikredskaber eller andet op foran flugtvejene. Men at der skal laves en plan for hvert et lille arrangement, som skal godkendes og dermed betales hos en virksomhed, det er at gå alt for langt. Det vil i realiteten betyde, at en lang række arrangementer ikke kan gennemføres, fordi der ikke er penge til det, og fordi det bliver for besværligt. Der er gjort indsigelser mod det nye regulativ, og forhåbentlig vinder fornuften, så der naturligvis er et indhold, der sikrer sikkerheden. Men at man også forholder sig til virkeligheden. En halbestyrer ved jo alt om, hvordan man må stille borde op, uden det går ud over sikkerheden, og han er i jævnlig kontakt med brandmyndighederne, der både kontrollerer og giver gode råd. Det må række. Vi kan ikke undvære de mange små arrangementer i de haller, der binder mange mindre samfund sammen.

Annonce