Holstebro

Patrick overgik sig selv i ironman dedikeret til sin afdøde kusine: - Jeg ville helst ikke skuffe Cecilie deroppe

Sådan så det ud på Christiansborg Slotsplads i går eftermiddag, da Patrick Nielsen i en hyldest til Cecilie Trier Dalgaard passerede målstregen. Privatfoto
Patrick Nielsen havde tidligere løbet i tiden 11 timer og 41 minutter, men denne gang var der et anderledes pres, fordi han ville gøre det godt for sin afdøde kusine.

Holstebro: - Mærkeligt.

Uanset hvor meget han forsøger, så kommer Patrick Nielsen det ikke meget nærmere, når han skal beskrive sin oplevelse, da han søndag efter ti timer og to minutter passerede målstregen til KMD Ironman Copenhagen.

Tidligere i år døde hans kusine 18-årige Cecilie Trier Dalgaard af kræft, og Patrick Nielsen havde forinden lavet en indsamling samt dedikeret løbet til hende. I det sidste sving fik han et billede overrakt af Cecilies far René, så Patrick kunne løbe i mål med mindet om Cecilie hævet over sig i udstrakt arm.

- Det var meget rørende. Det var ligesom om, at man glemmer alt, hvad man går og føler - på en eller anden måde. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive det. Det var bare mærkeligt, forklarer Patrick Nielsen, der mandag morgen var tilbage i Holstebro med et par ben, der "gjorde nas".

- Sidste år, da jeg deltog for første gang, var jeg bare mig selv, men i år følte jeg et andet pres, fordi så mange mennesker havde været involveret i projektet, og jeg ville helst ikke skuffe Cecilie deroppe, siger han.

Patrick og Ironman

Således forløb Patrick Nielsen fra Holstebros Ironman i København:

Fuldførte i tiden 10 timer, 2 minutter og 50 sekunder. Han brugte 1 time og 19 sekunder på at svømme 3,8 kilometer - 4 timer og 52 minutter på at cykle 180 kilometer - 4 timer og 2 minutter på at løbe 42 kilometer

Blev nummer 325 ud af 2568 deltagere (nummer 17 ud af 79 i aldergruppen 18-24 år).

KMD Ironman Copenhagen:

Vinder hos de professionelle kvinder blev tyske Anne Haug i tiden 8 timer og 13 minutter.

I gruppen "Top Age Group" hos mændene vandt Philipp Herber 8 timer og 19 minutter. Det var også hos mændene, at man fandt de ældste deltagere: I aldersgruppen 70-74 år var irske Keith Thomas bedst med tiden 12 timer og 48 minutter.

Det blev en hyldest, som Patrick Nielsen havde drømt om. Sidste løb fuldførte han i tiden 11 timer og 41 minutter, og søndag var målet at komme under 10 timer og 30 minutter. Han endte med at forbedre sin tid med mere end halvanden time.

- Det havde jeg nok ikke engang selv regnet med. Jeg var flyvende. Svømningen og cyklingen gik over al forventning. I svømningen var jeg med dér, hvor det er rigtigt sjovt, og på cyklen havde jeg planlagt at holde 35 kilometer i timen i snit, men sluttede på 37.

I det afsluttende maratonløb meldte en slem krampe sig i baglåret, hvilket betød et par minutters forsinkelse, fordi der måtte strækkes ud. Han var mærket af krampen resten af vejen, og det var i den slags øjeblik, at Cecilie fyldte ekstra meget, forklarer han:

- Jeg tænkte, at når hun har været igennem alt det, hun var i et år med kemobehandling og så videre, så kan du også løbe en halvmaraton med ondt i benene. Jeg tænkte ekstra meget på hende, når jeg fik kriser, og det gjorde rigtigt ondt - og særligt om morgenen, da jeg svømmede, og solen pludselig kom frem.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klar til kamp

Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Annonce