Erhverv

Praktikanter er meget populære hos virksomheder

Heinrich Sørensen er i praktik hos Gråkjær, og det er han meget glad for. Foto: Gråkjær
Det er ikke svært at finde praktikpladser til næsten færdiguddannede bygningskonstruktører.

Holstebro: Uddannelsen til bygningskonstruktør er et hit i Holstebro.

Den har for alvor bidt sig fast på VIA University Holstebro, efter at de studerende kan tage hele uddannelsen i Holstebro. Optaget har været stigende, og der uddannes 60-70 bygningskonstruktører om året.

Det tager tre og et halvt år at uddanne sig til bygningskonstruktør. I sjette semester er der ulønnet praktik hos en lokal virksomhed.

- Vi oplever en meget stor interesse fra virksomhederne. Vi får henvendelser hver uge fra virksomheder, der gerne vil have praktikanter. Vi er i den gode situation, at vi kan sige nej til nogle og kun tage de bedst kvalificerede praktiksteder, siger Pia Susan Kristensen, der er studievejleder ved uddannelsen i Holstebro.

Det er langt fra et særsyn, at et vellykket praktikophold fører til en senere fastansættelsen.

- Det er klart, at praktikanterne er populære hos virksomhederne, når det er ulønnet. Men det er også en meget fin mulighed, hvor de to parter kan se hinanden an. De studerende får også en mulighed for at finde ud af, hvad de vil satse på, når de er færdige, siger Pia Susan Kristensen.

Ledigheden efter endt uddannelse er nærmest ikke eksisterende.

Annonce

Stor tilfredshed

Entreprenørvirksomheden Gråkjær med base i Holstebro er en af virksomheder, der nyder godt af samarbejdet med VIA i Holstebro. Gråkjær er den virksomhed, der beskæftiger flest uddannede bygningskonstruktører, og løbende tager imod praktikanter fra VIA.

- Vi har stor glæde af de dygtige praktikanter, vi får fra VIA, og vi er glade for at have konstruktøruddannelsen i byen. Det gør det klart nemmere for os at tiltrække både praktikanter og færdiguddannede, som vi jo er fuldstændig afhængige af, siger Johnny Holt, teknisk direktør for Gråkjær Erhverv i en pressemeddelelse.

Gråkjær har omkring 100 ansatte. Halvdelen er bygningskonstruktører. En del sidder på tegnestuen i Holstebro, mens resten befinder sig på byggepladser i hele Danmark – samt Norge og Sverige - hvor de er bygge- og projektledere på byggerier af alt fra hoteller, boliger og erhvervsbyggerier til fiskeopdrætsanlæg og stalde.

Ud over praktikophold, kommer de bygningskonstruktør-studerende også på virksomhedsbesøg i løbet af studietiden. De studerende får her indblik i, hvordan konstruktørerne på tegnestuen arbejder i praksis.

I øjeblikket er Heinrich Sørensen i praktik på Gråkjær Erhvervs tegnestue. Han har en baggrund som murer, men læser nu til bygningskonstruktør på VIA.

- Det er megagodt at være i praktik hos Gråkjær. Jeg får lov til at snuse til flere forskellige grene af arbejdet som bygningskonstruktør, og virkelig gå i dybden med arbejdet som projekterende på tegnestuen, siger han.

Studiemiljøet har også ændret sig de senere år, hvor 15 procent af de studerende er piger. Tidligere var det stort set kun drenge. Baggrunden hos de studerende er også ændret. I mange år var det stort set kun uddannede tømrere og murere, der læste videre. Nu kommer halvdelen fra forskellige ungdomsuddannelser.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Annonce