Sport

Randers-profil blev svindlet for millioner af svoger

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kevin Conboy har mistet sin formue og kan hæfte for flere millioner, fordi hans svoger har ført ham bag lyset.

Randers-spilleren Kevin Conboy har mistet hele den formue, han har indtjent på sin karriere og kan komme til at hæfte for endnu flere millioner kroner, efter at han er blevet bedraget af sin tidligere svoger.

Det fortæller den tidligere udlandsprofessionelle til flere danske medier herunder Ekstra Bladet.

- Min svoger har svindlet, løjet og bedraget. Ikke alene mig, men også en masse andre personer, siger fodboldspilleren til Ekstra Bladet.

- Jeg står nu uden en krone - og jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre.

Den 43-årige Dion Brockdorff, der var Conboys svoger, har gennem mange år handlet med ejendomme, og han fik Conboy til at investere i udlejningsejendomme, og sammen oprettede de flere selskaber.

Conboy var pengemanden og ejeren af selskaberne, mens Dion Brockdorff var ansat som direktør.

Sidstnævnte har uberettiget hevet penge ud til sig selv fra selskaberne, samtidig med at han har indsat Conboy som direktør i nogle af sine egne selskaber.

Det gjorde Brockdorff, efter at han i foråret 2018 blev idømt fem års konkurskarantæne i en sag, hvor han havde tømt kassen i nogle andre selskaber.

Derfor risikerer Conboy, alt afhængig af hvordan næste års kommende konkurssager mod ham og hans virksomheder ender, at stå tilbage med en regning på mellem fem og ti millioner kroner, skriver avisen.

- Så er det mig, der hænger på regningen. Det er jo det, der falder tilbage på mig nu, og derfor jeg har mistet ikke alene mine penge, men potentielt kommer til at hænge på en milliongæld, siger Kevin Conboy.

Dion Brockdorff er politianmeldt for svindlen i Kevin Conboys selskaber, samtidig med at han kører et antal konkurssager.

Brockdorff har indrømmet svindlen over for både Kevin Conboy og Ekstra Bladet, og han frikender fuldstændig Conboy.

Conboy fik sit gennembrud i Esbjerg, hvorefter han skiftede til hollandsk fodbold, hvor han optrådte for NEC Nijmegen og siden FC Utrecht. I 2017 rejste han hjem til Danmark for at spille for Randers.

Han er noteret for en enkelt A-landskamp tilbage i 2012.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Annonce