Lemvig

Regionen lever op til flotte ord: Øremærker penge til Lemvig Sundhedshus

Borgerne har været inddraget til for eksempel borgermøde om indholdet i et sundhedshus. Nu er der også sat penge af til, det bliver en ralitet. Arkivfoto: Lars Kamstrup
Region Midtjylland levede op til de fine ord omkring sundhedshuset og borgerinddragelse og satte midler af, så Lemvig Sundhedshus kan blive en realitet

Lemvig: Det er to glade lokale medlemmer af regionsrådet, der efter gårsdagens budgetforlig kan konstatere, at Region Midtjylland lever op til de mange flotte ord i den senere tid, og nu også sætter de nødvendige penge af til at etablere Lemvig Sundhedshus sammen med Lemvig Kommune.

- Det er rigtig godt. Nu kan vi gå i gang med samarbejdet med kommunen, så vi kan få etableret det, der har været snakket så meget om. Jeg er meget tilfreds med det, siger Susanne Buch Nielsen (SF).

På samme spor er Jørgen Nørby (V).

- Der har været mange flotte ord, og man kan også sige varm luft i lang tid. Men nu er det konkret, og der er sat en sum af, så der også kan skabes noget virkelig brugbart for borgerne i Lemvig Kommune, siger Jørgen Nørby.

Ud over de 11-12 millioner kroner, der har stået i mange år og trukket støv og ventet på, der bliver givet grønt lys, så er der i budgetforliget 4,8 millioner kroner ekstra, så der vil være 16-17 millioner kroner. Derudover er der afsat én million kroner til udviklingsprojekter i forbindelse med den regionale lægeklinik, som bliver en del af Lemvig Sundhedshus.

Lemvig Kommune satte i år 10 millioner kroner af, og næste år siger budgetforliget yderligere fem millioner kroner, så alt i alt løber millionerne op til et realistisk beløb for at etablere sundhedshuset.

Planen er, at regionen river en del af det tidligere sygehus ned, og så sælger man grunden for én million kroner til lemvig Kommune, som så bygger en kommunal del, som supplerer de tilbud, der kommer fra regionen.

- Nu skal det så afklares med Hospitalsenheden Vest hvilke funktioner, der vil komme i Lemvig Sundhedshus. Vi politikere er meget indstillet på, at der skal være en række tilbud til gavn for lokalbefolkningen, siger Susanne Buch Nielsen.

Jørgen Nørby slår fast, at når rammerne nu er der i form af et sundhedshus, så skal der også være funktioner, der skal fyldes i dem.

- Hospitalsenheden Vest har tidligere sagt, at man ikke har penge til det, og man er også presset af sygehusbyggeriet i Gødstrup. Men nu kommer der en bygning, som kan rumme tilbud, og så skal de også være der, siger han.

Ud over sundhedshuset påpeger Susanne Buch Nielsen, at den rehabiliteringsafdeling, der er i Lemvig, og som hører under Hammel, bør styrkes.

- Det er en lille afdeling med 13 sengepladser, og i en sparerunde kunne nogle tænke, at man kunne nedlægge den. Men den skal være der, fordi demografien siger, der kommer flere ældre i den vestlige del af regionen. Så i stedet for at nedlægge den, bør den styrkes og udvides, siger hun.

Endelig glæder hus sig over, der nu er penge på budgettet til oprensning af Høfde 42.

- Der har været mange hensigtserklæringer, men nu er der også penge på budgettet, og det er med til at presse Folketinget til at sætte oprensningen i gang, mener hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce