Lemvig

Budgettet hænger ikke sammen: Renovering af kapel udskydes

Ebbe Ravn Sørensen er formand for menighedsrådet i Harboøre. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Venter et år længere, inden det 100 år gamle kapel i Harboøre får besøg af håndværkerne

Harboøre: Lemvig Provsti har en udfordring med at få budgettet for 2020 til at nå sammen. Konsekvensen bliver blandt andet, at den planlagte renovering af kapellet i Harboøre bliver udskudt et år.

- Og det generer os ikke, at vi lige skal vente et år på det, siger menighedsrådets formand, Ebbe Ravn Sørensen.

I Harboøre har man netop overstået en omfattende renovering af kirken, men der er stadig hængepartier, der arbejdes med. Blandt andet er regnskabet endnu ikke afsluttet, og derfor ser menighedsrådet en udskydelse af kapel-projektet som en mulighed for at "trække vejret" et års tid.

Usikkerheden om provstiets budget hænger blandt andet sammen med den nye regeringsdannelse.

- Vi savner blandt andet nogle tal, der viser, hvor stort vores råderum bliver næste år, siger provst Ole Rasmussen.

Desuden er provstiet også ramt af den nye ferielov, der forpligter menighedsrådet til henlægge knap 2,5 millioner kroner svarende til et ekstra års feriepenge, der først skal udbetales den dag, medarbejderen går på pension. Til gengæld går det stadig planmæssigt med at afvikle provstiets gæld, der for et par år siden var på 61 millioner kroner. Nu ser det ud til, at provstiet kommer ud af regnskabsåret 2019 med en gæld på blot 45 millioner kroner.

Hullerne i budgettet gør det vanskeligt at fastlægge budgettet for 2020 allerede nu. Oprindeligt skulle provstiets budget være færdigt 15. september, men nu er fristen udskudt til 8. oktober. På onsdagens indledende møde tog man dog fat på de ønsker, de enkelte menighedsråd har til det kommende budget, og en række overordnede prioriteringer blev også accepteret.

- Menighedsrådene lagde blandt andet ønsker frem for godt fem millioner, men vi har højest fire milioner kroner at gøre godt med, siger Ole Rasmussen.

På ønskesedlen står blandt andet en større renovering af Nørlem Kirke samt en renovering af kapellet på Lemvig Kirkegård, men også en række maskiner til de enkelte kirkegårde.

Provstiet har allerede afsat 745.000 kroner til renoveringen af Kapellet på Harboøre Kirkegård, men arbejdet er endnu ikke gået i gang, og desuden ser arbejdet ud til at blive mere omfattende end først antaget. Derfor havde menighedsrådet i Harboøre ønsket yderligere 200.000 kroner på næste års budget. Ved at udskyde projektet et år, kan provstiet inddrage de 745.000 kroner og anvende dem til andre opgaver, som derfor ikke skal lånefinansieres.

- Til gengæld har vi lovet menighedsrådet i Harboøre, at de i 2021 vil få hele beløbet til at renovere kapellet, siger Ole Rasmussen.

Og den beslutning har menighedsrådet i Harboøre accepteret, siger Ebbe Ravn Sørensen.

- Vi kan alligevel ikke få det lavet for de 745.000 kroner, vi allerede har. Derfor låner provstiet pengene af os, og så får vi dem igen, når vi skal bruge dem, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klar til kamp

Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Annonce