Udland

Saudi-Arabien fordømmer Netanyahus plan om annektering

Det saudiarabiske kongehus lægger afstand til Israel og Netanyahu efter flere års tilnærmelser.

Saudi-Arabien fordømmer Israels premierminister, Benjamin Netanyahus, valgløfter om at annektere mere af Vestbredden som "en meget farlig optrapning".

Saudiaraberne har indkaldt arabiske udenrigsministre til krisemøde.

Den kortfattede og skarpt formulerede erklæring fra det saudiarabiske kongehus er en markant udmelding fra en regional stormagt i Mellemøsten. Saudiaraberne har ellers i de seneste år nærmet sig Israel.

Jordan og FN har tidligere taget afstand fra forslaget, som Netanyahu har fremsat før.

- Der er ingen fred uden, at de palæstinensiske områder gives tilbage til palæstinenserne, lyder erklæringen. Saudi-Arabien har indkaldt arabiske udenrigsministre til et krisemøde om sagen.

Organisationen for Islamisk Samarbejde, som omfatter 57 lande, fordømmer også Netanyahus forslag.

Det samme gælder landene ved Den Persiske Bugt, som har et særligt samarbejdsorgan, GCC. Dette råd omfatter Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

- Hvis Netanyahu gør alvor af sit valgløfte, vil det være "en israelsk erklæring om at afslutte fredsprocessen", siger Den Arabiske Liga.

Netanyahu siger, at det er vigtigt at handle nu, da USA's præsident, Donald Trump, fremlægger en fredsplan for Mellemøsten efter Israels parlamentsvalg 17. september.

Netanyahu siger, at han vil begynde at annektere dele af Jordandalen på Vestbredden og den nordlige del af Det Døde Hav.

Den kommende amerikanske fredsplan for Mellemøsten er ifølge Netanyahu "en historisk mulighed for at indføre israelsk suverænitet over bosættelser i Judæa og Samarra".

Det er de bibelske navne for den sydlige og nordlige del af Vestbredden.

Palæstinensernes chefforhandler, Saeb Erekat, kalder en annektering for "klart ulovlig".

Israel besatte vestbredden og Østjerusalem under Seksdageskrigen i 1967.

Der bor i dag over 2,5 millioner palæstinensere i områderne samt næsten 700.000 jødiske bosættere.

/ritzau/AP

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klar til kamp

Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Annonce