Danmark

SF: Skatter og afgifter skal stige med tre mia. ekstra næste år

Lisbeth Bech Poulsen og Pia Olsen Dyhr er SF's forhandlere i finanslovsforløbet. Foto: Ida Guldbaek Arentsen/Ritzau Scanpix)
Hvis der for alvor skal gøres en forskel, må der flere penge på bordet. Det mener SF, der går til finanslovsforhandlinger med krav om afgift på flyrejser, topskat på arv, højere miljøafgifter og øget beskatning på aktieindkomster. Samlet fortæller partier til avisen Danmark, at de vil øge danskernes beskatning med omkring tre milliarder kroner.

Finanslov: Politikerne er godt i gang med at afgøre, hvad danskernes skattekroner skal bruges på næste år. Finanslovsforhandlingerne er for alvor gået i gang, og det tyder på, at en af de helt store knaster bliver, om den pose penge, regeringen har smidt på bordet til frie forhandlinger, er stor nok.

Regeringen har i deres finanslovsudspil afsat 2,1 milliard kroner til at indfri støttepartiernes ønsker, men samtlige støttepartier har slået fast, at det ikke er nok. Både Enhedslisten, Radikale Venstre og SF mener, at der er brug for flere penge, og nu præsenterer SF så selv et bud på, hvordan de kan findes. Fem forslag der ifølge partiet vil give over 3 milliarder ekstra at forhandle om.

- Regeringens forhandlingsreserve rækker simpelthen ikke. 2,1 milliard kan måske lyde af meget, men det er det ikke, når vi skal have ændret kursen på velfærdssamfundet. Vores udspil giver ikke luksus, men det er det, der skal til, fordi opgaven er så stor, fortæller SF’s finansordfører Lisbeth Bech Poulsen og peger på, at SF blandt andet vil bruge de ekstra penge på minimumsnormeringer i daginstitutionerne og en milliard til henholdsvis uddannelsessektoren og klimaomstilling.

- Hvis man skal være lidt fræk, så er det lidt uansvarligt af regeringen, at man har lovet en masse, som man ikke selv har fundet finansiering til i sit eget finanslovsudspil, fordi man håber, at vi forhandler det hjem. Og det skal vi nok tage på os, men så skal der også bare en større pulje til, fortæller Lisbeth Bech Poulsen.

Annonce

Det siger resten af rød blok til SF's forslag

Tre meninger

Christian Rabjerg Madsen (S), finansordfører: - Jeg synes, der er grund til at rose, at SF fremlægger finansiering. Det er altid nemmere at bruge penge, end at finde dem. Men når det så er sagt, så er det noget vi tager ved forhandlingsbordet. Vi har fremlagt en finanslov, som vi mener er fornuftig, og som har de rigtige balancer. Og så er det værd at bemærke, at forhandlingsreserven er væsentlig større i år, end vi normalt har set, og at væksten i den offentlige sektor i vores finanslovsudspil er væsentlig over, hvad vi har set de seneste år.

Rune Lund (EL), finansordfører: - Det er gode fornuftige forslag, som ligger i fin forlængelse af vores udspil, og der er mange forslag, som vi kan genkende som Enhedslisten-politik. Vi har måske forskellige modeller på nogle af tingene, men principielt er vi enige i intentionerne i det meste. Det er rigtig godt, at SF er kommet på banen i finansieringsdiskussionen, for det er simpelthen uacceptabelt, hvor få penge der er at forhandle om i regeringens udspil, hvis vi skal gøre noget ved normeringerne i daginstitutioner, sengepladser i psykiatrien og den grønne omstilling.

Sofie Carsten Nielsen (R), finansordfører: - Vi er helt enige i, at der er brug for flere penge, men problemet med SF’s forslag er, at det ikke skaffer flere folk på arbejdsmarkedet. Snarere tværtimod. Det er dem, der skal tjene pengene for os. Men der er nogle af forslagene, vi sikkert godt kan være med til at kigge på. Vi vil ikke afvise, at vi kan kigge på arvebeskatning, men det skal ses i en helhed. Og flyafgifter er vores eget forslag. Det med konsulenterne er jeg meget skeptisk overfor. Det er nemt bare at sige konsulenter, men sværere at sige, hvad det konkret er, man vil spare væk. Og forslaget om øget beskatning af aktieudbytte, det vil begrænse vækstmulighederne.

Danskerne skal til lommerne

SF’s finansieringsplan indeholder i alt fem forslag, hvoraf de fire af dem øger danskernes skatte- og afgiftsbetaling. Det bliver altså samlet set dyrere at være danskere, hvis SF får deres forslag igennem i finanslovsforhandlingerne. Dog forsøger partiet at målrette en række af forslagene de rigeste i samfundet.

- Vi har et princip om, at det skal være de bredeste skuldre, der bærer det tungeste læs, fortæller SF-ordføreren med henvisning til, at partiet foreslår, at arv på over 2 millioner kroner pålægges en ekstra arveafgift på 15 procent, og at udbytte fra aktier samt renteindtægter skal tælle med i topskat.

- Vi vil gerne bruge flere penge på vores velfærdssamfund og på klimaomstilling, og dem prøver vi at finde, så det får den størst mulige sociale profil, fortæller Lisbeth Bech Poulsen.

- Men hvordan er det rimeligt, at I vil øge afgiften på arv? Det er penge, der i et eller andet omfang allerede er betalt skat af.

- Jo flere penge den familie, du er født ind i, har, desto større økonomisk forlomme kan du også selv få. Vi synes, vores model er rimelig, fordi vi lader dem, der arver mindst, beholde mere, men dem, der arver mest, skal af med mere, svarer Lisbeth Bech Poulsen.

SF’s forslag om øget arvebeskatning indeholder således den detalje, at partiet vil hæve grænsen for, hvornår man skal betale afgift af sin arv. I dag er arv under 282.600 kroner fritaget for afgift. SF vil ændre det til en halv million kroner.

Forurenerne betaler

Et andet område, hvor SF vil sætte afgifterne i vejret, er på det grønne område. Partiet vil finde en halv milliard kroner på højere grønne afgifter. Præcis hvilke har de endnu ikke besluttet, men de nævner plastik og kemikalier som oplagte muligheder. Slutteligt mener regeringens støtteparti at kunne skrabe næsten en milliard kroner ind på flyafgifter.

- Det haster virkelig, hvis vi skal nå at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030, vi har kun godt ti år. Der skal virkelig virkelig meget til. Og derfor kan man ikke sige, at det udskyder vi til den næste finanslov, fortæller Lisbeth Bech Poulsen.

Når det kommer til flyafgifter, foreslår SF konkret, at der pålægges en afgift på 60 kroner for en flyrejse indenfor Europas grænser, 200 kroner på mellemlange rejser og 400 kroner for interkontinentale rejser. For børn vil afgifterne være halv sats.

- Den type afgifter rammer jo alle, også dem der tjener mindst?

- Vi ved godt, at det vender den tunge ende nedad, og derfor skal der også være en kompensation, for det er ikke dem, der har mindst, der skal betale regningen for, at vi skal nå vores klimamål. Vi har allerede den grønnes check, og den vil kunne bruges til at kompensere, slutter Lisbeth Bech Poulsen.

Christian Rabjerg Madsen (S), finansordfører.
Rune Lund (EL), finansordfører.
Sofie Carsten Nielsen (R), finansordfører.
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce