Mærkedage

Spillevende rocklegende med socialt hjerte

Bruce Springsteen fotograferet for et par uger siden ved premieren for hans 19. studiealbum Western Stars på Toronto International Film Festival Mario Anzuoni/Reuters
Bruce Springsteen definerede sin tid og kulturen i 70'erne og 80'erne men har siden formået at forblive en fortsat aktiv og relevant rejsende i rock'n'roll.

70 år: Tilnavnet "The Boss" forpligter. Men rock-ikonet Bruce Frederick Joseph Springsteen, der 23. september fylder 70 år, kan bære det.

Kælenavnet stammer fra de unge år under kampen for at få gang i karrieren, hvor han var den, der tog imod hyren og fordelte den i bandet.

I 1972 skrev han kontrakt med Columbia Records om debutalbummet, "Greetings from Asbury Park, N.J.".

Allerede dengang spillede han sammen med musikere, der senere blev hans legendariske E Street Band.

Få år efter blev "Born to Run" hans store internationale gennembrud. I de følgende år udbyggede han sin position med numre som "Nebraska" og "Born in the U.S.A.".

Sangene knæsatte hans ry som en ægte sanger og musiker med en enorm gennemslagskraft. Det gælder ikke mindst på scenen, hvor han er berømt for svedige og samtidigt intime maratonkoncerter.

Som sangskriver er han original og bevæger sig problemløst mellem genrerne. Den melodiøse og hårdtslående rock er fundamentet. Men Bossen henter gerne inspiration fra folk, country og soul.

Hans opvækst under fattige kår med en fordrukken far i New Jersey har han formået at omsætte til stærke sange med enorm solidaritet med undersiden af den amerikanske medalje.

Men de er ikke kommet uden en pris. Hans baggrund har også resulteret i svære og tilbagevendende depressioner højt op i årene.

I 1990'erne opløste han sit E Street Band. Men i 1999 var det tid til genforening. En mere end et år lang "reunion tour" fjernede al tvivl om, hvorvidt Springsteen & Co. fortsat havde noget at byde på.

Bossen har gennem årene hyppigt markeret sig som kritisk kommentator af sociale og politiske tilstande i hjemlandet og været aktiv på demokraternes side i valgkampene.

Barack Obama har udtalt, at han blev præsident, fordi han ikke kunne blive Bruce Springsteen. I 2016 tildelte han Springsteen Presidential Medal of Freedom - den højeste udmærkelse til civilpersoner i USA.

Det skønnes, at "rockens utrættelige arbejdsmand" har solgt over 120 millioner albums. Han har desuden modtaget 20 grammyer samt en Oscar for titelsangen til aids-filmen Philadelphia.

Han har siden 1991 været gift med korsangeren Patti Scialfa, som han har tre børn med.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Annonce