Holstebro

Støjplaget nabo kan spænde ben for nye vindmøller

En nabo stiller krav om, at fire gamle vindmøller skal pilles ned for at overholde støjgrænsen, før der kan rejses syv nye vindmøller nær motorvejen. Foto: Kommuneplanen
Nabo mener ikke, at nye vindmøller kan overholde støjkrav ved familiens hus uden, at fire gamle vindmøller bliver pillet ned, og en advokat fører nu pennen i indsigelse til kommunen.

HOLSTEBRO: Byrådene i Holstebro og Herning har godkendt opstilling af syv kommende vindmøller langs motorvejen og over kommunegrænsen mellem Tvis og Aulum, men nu forsøger en nabo at spænde ben for projektet, hvis ikke fire ældre vindmøller bliver pillet ned. Det fremgår af en indsigelse til miljøtilladelsen til vindmøllerne, som har været i partshøring.

Advokaten for beboerne på Horslundvej 3 ved Sørvad, mener, at tilladelsen til de syv nye vindmøller - og heraf fire i Holstebro Kommune - skal være betinget af, at fire gamle vindmøller bliver pillet ned. Det er drejer sig om fire cirka 20 år gamle Vestas og Bonus vindmøller, som står 300-400 meter vest for ejendommen.

Sammen med den ekstra støj fra de nye vindmøller, som vil stå øst for ejendommen, frygter beboerne, at den samlede støjbelastning vil "stige væsentligt og langt overstige de nuværende grænseværdier," som der står i indsigelsen fra Leoni Advokater.

Der er henvist til en støjmåling fra 2013, som viser, at der dengang var en støjbelastning på 48 dB ved ejendommen fra de fire vindmøller- og altså over den daværende grænseværdi på 45 dB.

Advokaten kræver, at der skal laves en ny måling af støjen, fordi kommunen ikke har inddraget den gamle måling i forbindelse med godkendelsen af lokalplanen for de nye vindmøller.

I dag er grænseværdien 44 dB, og spørgsmålet er, hvordan det kan overholdes med de nye vindmøller.

Dog er der stillet krav om, at én af de fire vindmøller skal pilles ned som forudsætning for godkendelsen. Og selskabet bag vindmøllerne, Vindteam, har derfor købt en vindmølle - i øvrigt midt i rækken - til nedtagning.

Normalt skal støjmålinger fra gamle fra vindmøller i nærheden inddrages, når der gives tilladelse til nye vindmøller. Men i dette tilfælde har kommunen accepteret en teorisk beregning af støjen, som formentlig vil være mindre, når der kun står tre vindmøller tilbage.

Ifølge denne beregning vil der være 42 dB ved ejendommen, når det blæser 6 meter per sekund. Og det er lige på støjgrænsen.

Annonce

Skal vurdere sagen

Holstebro Kommune skal i miljøtilladelsen tage stilling til indsigelsen. Og herunder om der skal stilles krav om, at alle de 20 år gamle vindmøller skal pilles ned som forudsætning for de nye.

- Vi gransker nu de gamle støjmålinger, og det sker sammen med Herning Kommune. Det er noget, som vi tager seriøst, siger Thomas Leerberg, planchef i Holstebro Kommune.

Medejer af firmaet Vindteam, Henrik Svejgaard, der står bag projektet, mener bestemt ikke, at der bliver problemer med støjgrænsen ved ejendommen på Horslundvej.

- Den gamle støjmåling kan ikke bruges, fordi den er lavet forkert, og vi piller netop én af de gamle vindmøller ved Blindkildevej ned for at sikre os, at vi kommer pænt under støjgrænsen, siger Henrik Svejgaard.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce