Holstebro

Syvårige Madicken skal bruge over en time på at komme hjem med bussen

Billedtekst: Hvis Madicken Jønsson skal med bussen hjem, går det ud over tiden til lektierne. Foto: Christian Gnutzmann.
Selvom Madicken Jønsson kun har fire kilometer hjem fra skole, må hun væbne sig med tålmodighed eller håbe på at blive hentet.

Sevel: En time og 20 minutter. Så lang tid tager det for syvårige Madicken Jønsson at komme hjem fra skole, hvis hun skal med bussen.

Det på trods af at afstanden mellem familiens hus og skolen blot er fire kilometer.

- De starter med at vente på bussen i 35 minutter, og så skal de køre i tre kvarter. Det er uanstændigt at forlænge deres dag så meget, siger Monica Jønsson, der er mor til Madicken.

Problemet er kommet med det nye skoleår på Sevel Skole, hvor der er taget en bus ud af ligningen, selvom ruterne er de samme. Det vil sige, at der er en bus til to ruter, og her skal Madicken og hendes niårige bror, Johan, af som nogle af de sidste.

Madicken Jønsson er diagnosticeret med OCD, og af den grund går Monica Jønsson hjemme. Hun har derfor mulighed for at hente sine børn, når de har fri.

Diagnosen gør, at den lange tur hjem er udelukket, da den ifølge Monica Jønsson ville vælte læsset.

- Man vil sikkert ikke kunne mærke det på hende i bussen, men når hun kommer hjem, vil hendes verden falde sammen, og så bliver hun sur og ked af det, siger hun.

Monica Jønsson synes ikke, man kan forvente, at alle kan hente deres børn midt på dagen, og hun ærgrer sig over, at hun selv er nødt til det. Hun ser det som en god læring for dem at tage bussen selv. Samtidigt er der et socialt aspekt, som man ikke må undervurdere.

- Sidste år fik Madicken en god veninde fra en anden klasse, fordi de altid sad sammen, siger hun.

Økonomien skal følge med

Monica Jønsson er ikke den eneste forælder, der har råbt vagt i gevær. Det har fået skolelederen til at henvende sig til Holstebro Kommune, som sammen med skolen vil se på transportmulighederne i den kommende uge. Monica Jønsson håber på, at kommunen vil bringe den nedlagte busrute i spil igen.

- Det er ikke nok for mig, hvis de lige kan finde et kvarter. Det bedste er at gøre som sidste år, hvor der kørte to busser, siger hun.

For Annette Vognbjerg, der er chef for Miljø og Teknik ved Holstebro Kommune, handler det om at finde de steder, hvor tingene kan gøres bedre, samtidigt med at pengene slår til.

- Det er dyrt, hvis alle skal hjem lige med det samme, og det er jo borgernes penge, men kan vi gøre noget bedre, skal vi selvfølgelig det, siger hun.

Hun er enig i, at familien Jønssons situation ikke er optimal, men hun forsikrer, at busplanerne overholder reglerne, ellers var de ikke blevet godkendt.

- En time og 20 minutter lyder af lang tid, men der kan være nogle geografiske udfordringer, hvis der er mange kørselsberettigede børn i et område, siger hun.

Sidste år var situationen en helt anden for Johan og Madicken Jønsson. Her kunne de løbe lige ind i bussen og et kvarter senere stå hjemme i stuen. Sådan forventer Monica Jønsson ikke det bliver igen, men hun håber på, at transporttiden bliver halveret.

- For mig må det jo gerne tage en halv time at komme hjem, men når vi er oppe på mere end en time, så er det slet ikke okay, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klar til kamp

Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Annonce