Mærkedage

Tillykke med de 95, kære mor

Den aktive 95-årige Elna Nielsen. Privatfoto
Portræt af en aktiv 95-årig fra Harboøre skrevet af hendes søn

Fødselsdag: Elna Nielsen, Harboøre, fylder 95 år. I den anledning har hendes søn, Jacob Dan Nielsen, Østergade 47, Lemvig, skrevet dette portræt af hende:

Elna Nielsen fra Harboøre, vores gode gamle mor fra 1924, bliver altså 95 år her den 21. september. Hun er fra dengang, hvor det først og fremmest var vigtigt, at pigerne fik lært at salte flæskekødet, så det ikke blev fordærvet. Det var dengang, Thorvald Stauning som 51 årig blev statsminister første gang, bilen og telefonerne var der ingen, der tænkte på.

Nu bor Elna Nielsen i sit eget hjem på Nørregade 2 b i Harboøre. Det hjem, som hun og far byggede i 1966, da de flyttede til Harboøre for at passe kirkegården og kirken. Vores far døde i 1982.

Da det blev muligt at få posten leveret på E-Boks, og banken kunne betjenes via netbank, anskaffede mor sig en iPad. Hun styrer stadig selv sine betalinger, tjekker at banken ikke laver fejl eller tager for høje gebyrer, kommunikerer med kommunen, Udbetaling Danmark, indsender løsningen på ugens kryds og tværs fra Hendes Verden og ikke mindst holder sig jævnligt i kontakt med de 5 børn, 15 børnebørn og 29 oldebørn. Fingrene er blevet lidt krogede med tiden, så det tager lidt længere tid at ramme de små tangenter på iPaden – men som den gamle kone siger: ”Det er rigtig, rigtig, rigtig dejligt, når der dukker et billede med lidt nyt op fra en af min store flok.”

Hendes spiralkalender på reolen følges dagligt for at huske hele flokkens fødselsdage. – ” Nu om dage skal jeg jo være mindst en uge foran, for at Post Nord kan nå at bringe alle en hilsen og en lille gave frem til tiden – dengang jeg var i fuld drift, var jeg jo i god tid, når jeg sendte hilsenen dagen før – ja det kalder vi fremgang”, siger vores aktive mor, medens hun trækker op i nederdelen, rykker frem på stolekanten og slår venstre hånd et par gange hårdt ned i bordet, så ringens skarpe smæld gennemborer stuens idyl. Men hun smiler og har glimt i øjnene.

Mor står op sådan ved halv otte tiden. Går ud og starter kaffemaskinen, medens hun lytter til radio Midt Vest og hører om Lars Løkke, Kristian Jensen, morgenens trafikproblemer og det alt sammen. Hun nyder morgenkaffen og venter på hjemmeplejen, så hun kan blive fin og klædelig. Så læser hun dagens stykke i Brødremenighedens kalender, beder Gud om han vil passe godt på hele hendes flok, inden dagens udgave af Kristeligt Dagblad studeres nøje. Hvis det er ved tiden, og det ikke blæser for meget, snupper den gamle kone en gang imellem sin røde el scooter og glider lydløst til Brugsen for at købe to liter mælk, en kvart piske og hvad der ellers står på huskesedlen. De søde medarbejdere i Brugsen i Harboøre er altid klar til at servicere hende – skønt. ”Det er jo vigtigt at komme ud, for bliver man ikke set i gadebilledet, bliver man hurtigt glemt” - er vores moders valgsprog.

Ena Nielsen fejrer sin 95 års fødselsdag sammen med sin store flok på næsten 80 personer på Harboøre Hotel på lørdag den 21. september

Et langt og aktivt liv er i fuld gang – du sætter dig gode spor - det gør os stolte - tillykke kære mor.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klar til kamp

Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Annonce