Holstebro

Venstre vil tvinge kommuner til at give tilskud til private førskoler

Socialdemokraterne vil give folkeskolen en saltvandsindsprøjtning ved at sætte det økonomiske tilskud til friskolerne ned - en sænkelse af koblingsprocenten fra 76 til 71 procent af kommunernes udgifter til folkeskolen. Venstre vil med et nyt friskoleudspil fastholde den nuværende koblingsprocent på 76 procent og samtidig indføre et obligatorisk tilskud til førskoler på friskoler. ”Det skal sikre et nært skoletilbud også i de tyndt befolkede områder, siger Thomas Danielsen (t.h.), medlem af Venstres Uddannelses- og Forskningsudvalg. Arkivfoto
Venstre vil ændre friskoleloven, så pengene følger barnet - også i førskolen. I dag er det frivilligt for kommunerne, om de vil yde tilskud til friskolebørn inden skolestart.

Holstebro: Hedder statsministeren fortsat Lars Løkke Rasmussen (V) efter et valg, vil Venstre ikke alene fastholde det nuværende tilskud til friskolerne, men også tvinge kommunerne til at yde tilskud til skolernes førskole.

Det fremgår af et friskoleudspil, som Venstre netop har offentliggjort.

- Med udspillet ønsker vi at sikre det frie skolevalg også i de tyndt befolkede områder, hvor kommunerne har smidt håndklædet i ringen og lukket den lokale folkeskole, siger Venstres Thomas Danielsen, der sidder i Uddannelses- og Forskningsudvalget, som har arbejdet med udspillet.

Danielsen peger på en beregning, som Friskoleforeningen har lavet på konsekvenserne af Socialdemokratiets planer om at reducere koblingsprocenten fra 76 til 71 procent af kommunernes udgifter til folkeskolen efter et valg. Det vil koste friskolerne i Holstebro Kommune godt fire millioner, friskolerne i Lemvig 691.000 kroner og friskolerne i Struer 419.000 kroner, viser beregningerne fra Dansk Friskoleforening. Henved 100 friskoler - især friskoler i de tyndt befolkede områder risikerer at lukke, vurderer foreningen.

Men hvis I gør det økonomisk mere attraktivt at drive friskole, risikerer I så ikke, at endnu flere ressourcestærke elever siver fra folkeskolen og over i de private skoler?

- Det er et spørgsmål om at sikre det nære skoletilbud i så mange dele af landet som muligt og dermed sikre det frie skolevalg. Det er vigtigt, at kommunerne ikke modarbejder de frie skoler, siger Danielsen og tilføjer:

- Det er socialdemokraterne, der med en reduktion af koblingsprocenten står for, at kun de mest velhavende børn fremover har råd til at komme i friskole.

Venstre vil også ændre loven, så friskolerne kan ansætte undervisningsassistenter og pædagoger på de samme vilkår som i folkeskolen - det vil sige på pædagog-overenskomst. Desuden vil Venstre oprette en pulje med efterskolerstipendier, der skal give efterskoler bedre mulighed for at tage et socialt ansvar.

- Tager efterskolen tre eller flere elever med angst eller depression, vil det udløse et forhøjet tilskud, siger Thomas Danielsen.

Holstebro Kommune har tidligere haft planer om at udfase tilskuddet til førskolebørn på friskoler over fire år. Men politikerne endte med ”kun” at reducere tilskuddet, så det landede på cirka samme niveau som koblingstilskuddet - nemlig 75 procent af kommunens udgift til førskolebørn i folkeskolen.

Friskolerne i Holstebro glæder sig over Venstres udspil.

- Det var godt nok dejligt. For os er det et hul i loven, som Venstre nu vil lukke, og som vi har ønsket og efterlyst i meget lang tid. Pengene skal selvfølgelig følge barnet, og det er kommunens børn, uanset om de går i friskole eller folkeskole. Derfor ville det være uanstændigt, at kommunen ikke gav tilskud til førskolebørn på friskoler, siger Carsten Linde Sørensen, leder af den Kristne Friskole.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lad det nu blive realistisk

Som vi skrev i avisen onsdag, følger de lokale idrætshaller - sammen med landets øvrige - noget interesseret, hvad der sker med planerne om de såkaldte B18, et nyt bygningsregulativ. Hvis det gennemføres, som der er lavet udkast til, vil det give voldsomme problemer med en række af de mange arrangementerne, hallerne har i dag. Hvis det gennemføres, skal der ved hvert arrangement laves en pladsfordelingsplan, som skal godkendes af en brandteknisk virksomhed. Og der skal være folk til stede, som skal være uddannet i brandmateriellet. Ud over det vil være en uoverskuelig økonomisk byrde for de mange små-arrangementer, der er i hallerne, vil det også give en masse praktiske udfordringer. Som for eksempel at hvis der kommer lidt flere mennesker, end man havde regnet med, må der ikke stilles ekstra borde op, fordi de ikke indgår i den plan, der er godkendt. Nu må man håbe, at de, der har udarbejdet udkastet, også vil forholde sig til den realistiske dagligdag. Naturligvis skal sikkerheden være i orden, og det grundlæggende i hallerne er, at der er nødudgange, flugtveje er beskrevet, og der er brandmateriel, der også virker. Og det siger sig selv, at man ikke må stille ekstra borde, store gymnastikredskaber eller andet op foran flugtvejene. Men at der skal laves en plan for hvert et lille arrangement, som skal godkendes og dermed betales hos en virksomhed, det er at gå alt for langt. Det vil i realiteten betyde, at en lang række arrangementer ikke kan gennemføres, fordi der ikke er penge til det, og fordi det bliver for besværligt. Der er gjort indsigelser mod det nye regulativ, og forhåbentlig vinder fornuften, så der naturligvis er et indhold, der sikrer sikkerheden. Men at man også forholder sig til virkeligheden. En halbestyrer ved jo alt om, hvordan man må stille borde op, uden det går ud over sikkerheden, og han er i jævnlig kontakt med brandmyndighederne, der både kontrollerer og giver gode råd. Det må række. Vi kan ikke undvære de mange små arrangementer i de haller, der binder mange mindre samfund sammen.

Struer For abonnenter

SSP om ny indsats: - Man er så provokerende i sin adfærd, at det er fuldstændig ligegyldigt, om det er politiet, der kommer, eller ej

Annonce