Holstebro

Hospitalsenheden Vest er pioner: Specialiseret akutmodtagelse er bedst for patienterne

Læge, ph.d. og MBA, Anders Brøns Møllekær fra Akutafdelingen på Hospitalsenheden Vest, har i sit ph.d. projekt undersøgt modeller for akutmodtagerlser - og den viser, at patienterne har størst chance for at overleve med mange specialister, som hospitalsenheden bruger. Pressefoto
Siden 2010 har Akutafdelingen på Hospitalsenheden Vest været i front med at opbygge en akutmodtagelse med en stab af specialister. Nu viser ny forskning, at denne organisering giver den laveste risiko for, at patienten dør.

Herning/Holstebro: Akutmodtagelser på landets sygehuse er organiseret forskelligt, og nogle giver et bedre resultat end andre.

- En akutmodtagelse kan sammenlignes med en motor. Tandhjulene skal passe rigtigt sammen, ellers kan motoren ikke fungere optimalt. På samme måde skal akutmodtagelsens organisatoriske tandhjul passe sammen, ellers risikerer det at gå ud over patienterne, siger læge, ph.d. og MBA, Anders Brøns Møllekær fra Akutafdelingen på Hospitalsenheden Vest, som i sit ph.d. projekt har undersøgt modeller for akutmodtagelser. Det er sket i samarbejde med Aarhus Universitet.

Forskningsresultaterne er for nylig publiceret på baggrund af tre studier, der har undersøgt, hvordan alle 21 akutmodtagelser i Danmark er organiseret, og hvad forskellene betyder for patienternes overlevelse efter udskrivelse.

Det skriver Hospitalsenheden Vest, som omfatter sygehusene i Holstebro og Herning, i en pressemeddelelse.

En gennemgang af over 200.000 patientbesøg i Region Midtjylland viser, at risikoen for at dø inden for syv dage efter udskrivelse var lavest, hvis patienterne blev diagnosticeret og behandlet i en akutmodtagelse bemandet af speciallæger med et højt akutmedicinsk kompetenceniveau, der var til stede hele døgnet, og hvor akutmodtagelsen havde det fulde patientansvar.

Netop den organisering var Akutafdelingen og hospitalsledelsen ved Hospitalsenheden Vest med til at søsætte i 2010, hvilket har gjort afdelingen til pioner på udviklingen af det fælles akutkoncept på de fem akutmodtagelser i Region Midtjylland.

Når den nye fælles akutmodtagelse åbner på Regionshospitalet Gødstrup i 2020 vil patienterne blive modtaget af specialister, som har en fuld speciallægeuddannelse i akutmedicin.

Annonce

Ikke alle er lige gode

Resultaterne peger på, at ikke alle de eksisterende måder ikke lige gode.

Organiseringen af akutmodtagelserne adskiller sig på både antallet af speciallæger, graden af deres tilstedeværelse i akutmodtagelsen og deres akutmedicinske kompetenceniveau. Samt samarbejdet med andre afdelinger og fordelingen af patientansvaret. Og ikke mindst måden hvorpå det koordineres hvem, der gør hvad, hvornår og hvordan.

I øvrigt viser ph.d.-projektet, at de fleste af landets akutmodtagelser skifter fra en organisationsmodel til en anden hen over døgnets 24 timer.

- Når det bliver mørkt "kommer det gamle hospital frem", og dermed ophører akutmodtagelsen med at være organiseret på en god måde. Der opstår uklarhed om samarbejdsaftalerne og patientansvaret. Endvidere er det lægefaglige kompetenceniveau lavt, og der er usikkerhed om hvem, der gør hvad, hvornår og hvordan, siger Anders Brøns Møllekær.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lad det nu blive realistisk

Som vi skrev i avisen onsdag, følger de lokale idrætshaller - sammen med landets øvrige - noget interesseret, hvad der sker med planerne om de såkaldte B18, et nyt bygningsregulativ. Hvis det gennemføres, som der er lavet udkast til, vil det give voldsomme problemer med en række af de mange arrangementerne, hallerne har i dag. Hvis det gennemføres, skal der ved hvert arrangement laves en pladsfordelingsplan, som skal godkendes af en brandteknisk virksomhed. Og der skal være folk til stede, som skal være uddannet i brandmateriellet. Ud over det vil være en uoverskuelig økonomisk byrde for de mange små-arrangementer, der er i hallerne, vil det også give en masse praktiske udfordringer. Som for eksempel at hvis der kommer lidt flere mennesker, end man havde regnet med, må der ikke stilles ekstra borde op, fordi de ikke indgår i den plan, der er godkendt. Nu må man håbe, at de, der har udarbejdet udkastet, også vil forholde sig til den realistiske dagligdag. Naturligvis skal sikkerheden være i orden, og det grundlæggende i hallerne er, at der er nødudgange, flugtveje er beskrevet, og der er brandmateriel, der også virker. Og det siger sig selv, at man ikke må stille ekstra borde, store gymnastikredskaber eller andet op foran flugtvejene. Men at der skal laves en plan for hvert et lille arrangement, som skal godkendes og dermed betales hos en virksomhed, det er at gå alt for langt. Det vil i realiteten betyde, at en lang række arrangementer ikke kan gennemføres, fordi der ikke er penge til det, og fordi det bliver for besværligt. Der er gjort indsigelser mod det nye regulativ, og forhåbentlig vinder fornuften, så der naturligvis er et indhold, der sikrer sikkerheden. Men at man også forholder sig til virkeligheden. En halbestyrer ved jo alt om, hvordan man må stille borde op, uden det går ud over sikkerheden, og han er i jævnlig kontakt med brandmyndighederne, der både kontrollerer og giver gode råd. Det må række. Vi kan ikke undvære de mange små arrangementer i de haller, der binder mange mindre samfund sammen.

Struer For abonnenter

SSP om ny indsats: - Man er så provokerende i sin adfærd, at det er fuldstændig ligegyldigt, om det er politiet, der kommer, eller ej

Annonce