Holstebro

Vokseværk: 255 nye sommerhusgrunde på vej ved Fjand

Det er i området her ved Fjand Strand Feriecenter, at der er planer om 255 nye sommerhusgrunde ved Fjand. Både ved Nissum Fjord Camping på den anden side af Klitvejen og i området ved Fjand Gårdbutik. Arkivfoto
Der er skruet gevaldigt op for det antal sommerhusgrunde, som er på vej ved Fjand mellem Nissum Fjord og Vesterhavet ifølge den plan, som kommunen snart sender i høring.

FJAND: Der kan komme en stor udbygning af sommerhuse i de næste ti år i Fjand-området, som grænser om til Husby Klitplantage, og ligger mellem Vesterhavet og Nissum Fjord. I hvert fald hvis det går, som Holstebro Kommune lægger op til.

Kommunen ønsker at udlægge et område, hvor der er plads til 255 nye sommerhuse på eksisterende marker. Den nye plan lægger op til dobbelt så mange nye sommerhusgrunde ved Fjand, end der tidligere har været regnet med.

Kommunen søger nemlig om at få en andel på 130 grunde af en landskvote på 1000 nye kystnære sommerhusgrunde, som skal fordeles.

- Vi kan ikke vide, om vi får andel i denne landskvote, men det satser vi på, siger Anders Debel, direktør for teknik og miljø i Holstebro Kommune.

Desuden vil kommunen flytte 135 andre sommerhusgrunde, som er udlagt ved Ejsingholm Øst, men som ikke ligger særligt attraktivt. Der har ikke været interesse for området, og af hensyn til et landbrug og naturen kan sommerhusgrundene ikke flyttes til et område ved Ejsingholm og nærmere Limfjorden.

10 af de droppede sommerhuse skal efter planen konverteres til husbåde i Handbjerg Marina, mens de resterende 125 flyttes til Fjand.

De gule områder er eksisterende sommerhusområder i Bjerghuse, ved Helmklit og Hagevej samt i Sønder Fjand, mens det rødt skraverede er de nye områder, som kommunen vil udlægge til 255 nye sommerhusgrunde. Ill: Holstebro Kommune

Behov for sommerhuse

Det er ud fra et ønske om flere overnattende turister ved vestkysten, når Holstebro Kommune ønsker flere sommerhusgrunde ved Fjand. Fjand er cirka seks kilometer syd for Thorsminde, som ligger mellem havet og fjorden, og som Holstebro Kommune satser på at udbygge som turistdestination.

Ifølge kommunens beregninger vil det give en ekstra årlig omsætning på mindst 20 millioner kroner, hvis der bygges 255 nye sommerhuse, og mindst 20 procent bliver udlejet.

De 255 sommerhusgrunde ved Fjand forventes med i kommuneplanen i 2021, og først derefter kan der laves lokalplaner for de enkelte projekter. De nye sommerhusgrunde i Fjand vil ligge mellem cirka 1,2 og 2,2 kilometer i luftlinje fra Vesterhavet - og lidt længere i gåafstand.

Der er stort set ikke bygget nye sommerhuse i Fjand de seneste ti år, selv om der er ledige sommerhusgrunde. I Fjand Strand Feriecenter er der 21 ledige byggefelter i et område med plads til i alt 52 tætliggende fritidshuse. Det er tæt på Fjand Gårdbutik, og netop omkring gårdbutikken er der planer om nye og lidt større sommerhusgrunde.

Til gengæld blev der hurtigt bygget syv nye sommerhusgrunde på Lyngklitvej, som blev udstykket for 10-12 år siden tæt på Husby Klitplantage. I dette nabolag er der også lagt op til en del nye sommerhusgrunde på arealer ejet af forskellige lodsejere.

De fleste af de nye sommerhuse ved Fjand vil efter planen kommer nord for Klitvej - og de grænser op til Nissum Fjord Camping, som ligger ved Fjands gamle skole. Desuden grænser området op til eksisterende bebyggelse med 430 sommerhuse på Helmklit og Hagevej.

På grund af lugtgener fra en minkfarm på Klitvej 14 er et større område dog taget ud af planen, som skal godkendes af byrådet, før den kommer i offentlig høring i otte uger.

Den nye plan kommer i øvrigt oveni de cirka 70 nye sommerhusgrunde, som kommunen har planer om ved Vester Husby - og som har været udsat fra skarp kritik fra grundejere i området.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klar til kamp

Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Annonce