Sport

Vuelta-strabadser får dansk debutant til at hade sit liv

Ander Gillenea/Ritzau Scanpix
Casper Pedersen oplever store humørsvingninger i sin første grand tour og tæller dagene, til han når Madrid.

Sammen med resten af feltet er cykelrytteren Casper Pedersen tilbage i sadlen efter tirsdagens hviledag i Vuelta a España.

Den 23-årige dansker er nu 17 etaper og 19 dage inde i sin første grand tour. Han har aldrig tidligere kørt et løb, der omfatter mere end ti etaper.

Han klukker lidt over spørgsmålet, om det egentlig er sjovt.

- Det er ikke lutter lagkage, men der er noget prestige i at gennemføre det. Det bliver lidt monotont i længden, og jeg er begyndt at tælle ned, til jeg kommer til Madrid på søndag.

- I momenter er det fedt, men der er også tider, hvor jeg næsten ikke kan overskue at komme igennem det, og hvor jeg hader mit liv ufattelig meget, siger Casper Pedersen.

For manden, der tidligere var en kraftfuld banerytter, er de spanske bjerge og dale ikke just favoritterræn.

Det var da også med en vis spænding i maven, at han ankom til løbets åbningsetape 24. august.

- Jeg var ret usikker på, hvordan min krop ville reagere, når vi kom ud over en uge eller ti dage. Hvordan ville jeg håndtere de mange timer på cyklen. Men det er nu gået meget godt.

- Jeg er ikke mere smadret nu, end jeg var på første hviledag. Jeg er nået til en punkt, hvor jeg bare er stabilt smadret, siger Casper Pedersen.

Han er udtaget som rendyrket hjælperytter for Sunwebs klassementhåb Wilco Kelderman og sprinteren Max Walscheid.

Alligevel har han på det seneste kæmpet hårdt - og forgæves - for at komme i et tidligt udbrud.

- Det er for at prøve mig selv af, og samtidig havde jeg et håb, om at udbruddet fik lov til at køre, så jeg kunne få et forspring på de næste stigninger. Så kunne jeg måske hjælpe Wilco senere i løbet, forklarer han.

- Når jeg gør det, føler jeg mig mere som en del af løbet, og jeg er mere fokuseret. Hvis jeg bare sidder i feltet, er der meget mere tid til at tænke over, hvor ondt jeg har i benene, siger Casper Pedersen.

Når Vueltaen er forbi på søndag, afventer han besked om, om han er blandt landstræner Anders Lunds udvalgte til det danske landshold, som kører landevejs-VM senere på måneden.

Derudover venter sæsonens sidste opgaver for Sunweb, inden han holder vinterferie efter Paris-Tours 13. oktober.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klar til kamp

Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Annonce